Søvnmangel...

Jeg sidder lige (fast) her…

enlight1

Imorgen har vi åbent hus. Og en fremvisning. YAY! Igår havde vi rengøring. Men da vi, med to små børn, ikke mestrer kunsten at holde huset clean. Er vi flygtet. Formiddagen tog Anna og jeg med drengene i Vestbadet. August går alligevel på Haj holdet kl 12.40. Så damerne plaskede rundt imens. 

En lille time efter, pakkede vi os sammen i Skodaen.

Og fra Brøndby til Haslev, skiftevis uddelte jeg klapsam’ner og vindruer til bagsædet.

Hvorefter jeg selv flyttede derom. Man ku for faen ikke byde Svigermor at kile sig ned imellem ungernes enorme Autostole.

Så nu sidder jeg (fast) her. Vi har lige rundet den billedskønne Storebæltsbro. Min højre arm sover. Jeg kan ikke mærke min venstre hofte. Og jeg er blevet nødt til at knappe mine bukser op, for ikke at få ondt i maven. Eller mere ondt i maven.

Anna snorker og August har været i drømmeland længe. Med huen godt nede over øjnene.

Ligesom sidste weekend, så er vi igen på vej til Fyn. Vi skal besøge oldefar. På 91.

Hav en dejlig lørdag derude. Jeg vil nu forsøge at rotere kroppen. Således at højre arm kan vågne og venstre kan få en lur.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvnmangel...