Det er okay, det skal nok gå.

Indkøring dag 3 – en meget kort lur

img_1411Dag 3 er passeret, og vi er ON FIIIIREEEE!

Jeg lovede at være i vuggeren 8.45, både igår og idag, det var jeg også. Næsten. Men den skide sommertid spolerer fortsat ungernes, i forevejen ringe, evne til at falde i søvn om aftenen. Tilgengæld sover de så til, tilsvarende længe om morgenen.

Så når man er græsenke, uden bil og derfor skal cykle 4 km (i modvind) med ungerne i vognen, og de først åbne glukkerne kl 7.35. Så er det svært umuligt at være nogle steder 1 time efter.

Vi var der før 9, dog. 8.56 checkede jeg begge unger ind. Og vi nåede akkurat vuggesamlingen. Banansen kravlede selv op på en stol, for at deltage i festlighederne med Lille Peter Edderkop og skåret frugt! Hun blev en kenne betuttet da jeg sagde farvel, men ingen gråd, og ikke noget der ikke kunne klares fra Julies (pædagog) arme.

Jeg trillede hjem med cykel, samt vogn, og beskeden om at hvis dagen idag gik ligeså godt som igår, ville de prøve at putte hende til lur.

Jeg sagde ikke noget om at Banansen har issues når det kommer til søvn. Hun slægter simpelthen sin oldemor så meget på, at hun for INTET i verden vil gå glip af NOGET! Så søvn!? Det kan hun bruge når hun bliver gammel.

Men jeg sagde altså ikke noget, det kunne jo være hun knaldede om på madrassen, sammen med de 18 andre børn uden problemer. Så jeg skulle ikke være den der satte kriller i hovedet på nogen.

Det gjorde hun ikke.

Eller jow, det gjorde hun faktisk.

I 10 minutter! Så var hun færdig med dén lur!

Og jeg blev ringet derned, de tænkte at jeg så måske kunne nå hjem og give hende resten af luren selv.

Mig? Jeg tænkte: Dét kommer aldrig til at ske. Så jeg hentede begge børn kl 13.30.

Om Banansen var ked af og det da jeg kom?

Ikke det fjerneste. Som i SLET SLET IKKE! Hun ænsede mig knap, og da jeg sagde vi skulle hjem, kiggede hun bestemt på mig (med korslagte arme, og stampen med den ene fod i gulvet) og svarede : “BI´ HÉR!!!”. Den samtalede repeterede vi 6-8 gange. Indtil jeg hapsede hende, mod protester, og Sjargo (som Nansen har døbt sin bror, vi synes det lyder som et superheltenavn, lidt ala Ninjago) under armen og kørte på lagkagehuset. Hvor vi spiste direktørsnegle, drak kakaomælk, og læste 4 børnebøger.

Nu sover de. ENDELIG!

Bastian er hjemme fra Frk Horsens, og vi har talt om huskøb! Jeg har så evigt optur over at vores liv ENDELIG begynder at flaske sig igen. Nu mangler vi bare et sted at bo. Men med alle de ubekendte vi har haft de seneste 6 mdr., så føles det som a walk in the park. I den forbindelse overvejer vi, iøvrigt, at bygge selv. Er der mon nogen af jer der har erfaring med sådan noget? Og er det rigtigt at jyderne er billigere håndværkere? Ifald, kender I en jyde der kunne lokkes til Sjælland for en stund?

AVDIÅS!

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

  • Jannie

    Vi har selv bygget for fire år siden. I Jylland, men processen er vel den samme – utroligt mange valg og fravalg!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Uh spændende. Vi bliver ved at få at vide at vi bør tage et jydsk firma. Men kan man bare det!?!?!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er okay, det skal nok gå.