Mandag din kælling...

Hyggelige Sculls og en update…

Nå, men skulle vi lige slutte mandagen af med et hyggeligt indlæg?

Efter jeg skrev dette, fik jeg en gratis kaffe. Et tlf opkald fra en god kollega med gode nyheder. En masse virtuelle krammere på Insta. Og highfives i min retning. Så min mandag har nu vist sig fra sin allerbedste side og jeg nåede mit tog hjem og alle børn var glade.

Nu sidder jeg ved spisebordet, der er tomatsuppe med macaroni på blusset, Tulle ser Frode Får, min store dreng er smuttet over til sin plejefamilie (bedsteveninden fra klassen) der nærmest ser ham mere end vi gør. Og i aften skal jeg spille volley, hvor jeg har lokket en gammel (ikke i ordets bogstaveligste forstand, vel?!) volley veninde med. Alt er GODT!

Jeg får faktisk lidt lyst til at køre kontra…

…og fortælle hvor åndssvagt godt jeg pt har det på job og med Designed Learning. Når mandag ikke rammer mig som en klam kælling, som den gjorde imorges, så er jeg ikke til at skyde igennem. Jeg har det fedeste team både det ene og det andet sted. Imorgen har jeg en launch i TDC og Designed Learning stenen ruller derudaf ligeledes med produktlaunches og Finders Keepers messe. Og dét skal man huske at nyde. Så det gør jeg.

Og minder om, at jeg sjældent udgiver indlæg skrevet i mine følelsers vold, men det skete altså idag. Og i virkeligheden kan jeg meget godt li´ det, for det viser mig som den hele person jeg er. At jeg ikke altid er hyperaktiv og stjerneglad, Oh no! I have my moments. Og så synes jeg, iøvrigt, at det er vigtigt at huske at heppe på hinanden med positive vibes, fremfor at smide ligegyldige kommentarer afsted. Også når man står i myldretidstoget, er presset, træt og sulten.

Inden jeg kaster mig over tomatsuppen, vil jeg tilgengæld linke til denne opskrift som vi med stor succes fulgte i lørdags sammen med børnene og de bedste venner, som optakt til den store bagedyst. VARM anbefaling. Vi lavede sugar sculls, men man kan jo lave og pynte HVADSOMHELST. Og der er nærmest ingen sukker i selve dejen. WIN!

Hav en dejlig aften. Og find mig på Story, hvor jeg er allermest aktiv pt.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandag din kælling...