Skriveblokade

Hvorfor må man ikke lege med maden!? Jeg undres over opdragelse….

opdragelse

Da jeg spyttede første barn ud, var det sammen med en lille rygsæk af 800 spørgsmål. De mere naturlige spørgsmål som, `Kommer jeg nogensinde til at kunne tisse igen uden at tude?´, `Skal amning virkelig gøre så ondt?´, `Får han nok at spise?´, `Er den lort normal?´, fyldte en del.

Men en anden type af undren fulgte med i pakken.

Opdragelsesspørgsmålene!

Pludseligt var vi to, med vidt forskellige baggrunde, der skulle enes. Ikke kun om hvor sofaen skulle stå. Men hvordan et andet menneske skulle opdrages og guides. Og det er ikke så let, som det måske lyder. På ingen måde!

Jeg vil faktisk gå så langt som at trække en parallel til politik og religion. For lige netop de 3 emner. Opdragelse, politik, og religion. Skal man virkelig være varsom med at bringe op til middagsselskabet. Medmindre man er klar på hede holdninger, og tomatkasteri.

Især opdragelsesdelen, da det handler om vores børn. Og når nogen peger fingre at vores børn, så kommer løvinden op i os. Det er så umanerligt ømt et emne.

Og vi gør jo vores bedste. Heldigvis.

Men de spørgsmål jeg, og Bastian, stillede os selv var, hvad vil vi have med? Og hvad vil vi helst ikke have med. Egentligt var det en øvelse vi engang fik af en parterapeut (kunne være jeg skulle beskrive den uddybende i et andet indlæg?). Men den kom in handy, og viste sig vældig brugbar i denne sammenhæng. At blive enige om, og skrive ned, hvilke værdier vores familie skulle bygges op af. BUM!

I den proces (og efter) er vi især stødt på 3 sjove ting….

Jeg har altid lært at man ikke må synge ved bordet…. Det har Bastian os.

Men hvorfor må man ikke synge ved bordet!? Det er da pisse hyggeligt!

Jeg kan ved gud grød ikke se at man skulle blive et dårligere menneske, med ringere manerer bare fordi man har sunget ved bordet!? Tværtimod er det da topsjovt lige at fyre mariehønen evigglad af.

Og så fatter vi heller ikke hvorfor det er forbudt at tegne på sig selv. Jeg har selv en forholdsvis stor tatovering, så det føles sgu lidt som at kaste med sten i et glashus, at forsøge at argumentere for at man ikke må tegne på sig selv. Og hvad kan der ske ved det!?!? Det går jo væk igen. Og jeg vil da tusind gange hellere have de tegner på armen med sprittusch end på møblerne.

Eller hvad med at lege med maden!? HvorFOR må man ikke opdigte at mælken er Stillehavet, og havrefrasen delfiner der skal indfanges? Så længe der ikke bliver kastet med den. Men så er dét vel reglen. Man må ikke KASTE med maden. Eller!?!? Det skal da være sjovt og hyggeligt at spise sammen. Ikk´!?!

Jeg indrømmer gerne, Bastian og jeg vi kan skændes og diskutere mange ting. Men opdragelse? Det sker virkelig sjældent at vi er uenige, egentligt ret fedt, nu jeg tænker over det. Jeg ved ikke om det er den der øvelse der har gjort sit, eller om vi bare er grundlæggende enige!? Eller om han føjer mig….

Bottomline er, hos os, må man gerne synge ved bordet, man må os godt tegne på sig selv, lege med maden og hoppe i sofaen. Jeg er næsten 100 på at mine børn ikke bliver dårligere mennesker af det. 

Man må tilgengæld ikke slå til, eller tale grimt om andre. For dét tror jeg gør én til en ringere personlighed.

Det kom muligvis lidt rodet ud, men håber I fanger essensen.

Jeg vælger mine kampe med omhu. Og synes jeg ikke der ligger en væsentlig grund bag ved en kamp, så tager jeg den ikke. Og en væsentlig grund er altså ikke, at `jamen det måtte vi ikke i mit barndomshjem´.

Hvad med hos jer? Hvad er jeres regler!?!

Har I ikke fået nok? Så læs om dengang Anna smurte sig selv ind i Honning… HER.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

6 kommentarer

  • Stine

    For fanden. Nu har jeg to gange prøvet ar skrive en kommentar og hver gang får jeg trykket på noget så dwn forsvinder inden jeg får trykker på send. Fummelfingre altså!!!

    Nå, men hos os vurderer vi også om regler giver mening og så er det der og hvis ikke jeg kan finde et argument for forbuddet så er det tilladt. Men der er også nogle ting som er situations bestemt. “I dag har mor ondt i hovedet. Så det er ikke rart for mor at du synger ved bordet, men du kan fortælle mor en historie med lille-stemmen”. Kunne jeg sagtens finde på ar sige.
    Og ting man må hjemem må man ikke ude.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      PRÆCIIIIIS! Og de kan SAGTENS finde ud af at navigere anderledes når de er ude. Man må feks. stadig ikke lege med maden eller hoppe i sofaen hos mine forældre. Og det ved børnene godt:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla K

    Åh nej dog… Har jeg virkelig givet anledning til et indlæg… (o;
    Spøg til side, men jeg kan lige mærke, at jeg følte mig lidt truffet, da man ikke må de nævnte ting hjemme hos os. Men det er egentlig også lidt fjollet, så jeg har da tænkt en del over det og snakket med andre forældre.
    Jeg har nok opstillet lidt for mange regler hjemme hos os, hvilket også gør, at jeg retter på alting og har måske unødvendige konflikter… Måske vi skulle lave en lignende øvelse – er dog ikke sikker på at manden vil revidere i “sang ved bordet” og “leg med maden”.
    Men tak fordi du satte mine tanker igang! *-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      HAHA NAAAAAJ altså. Det indlæg har været længe udnervejs, faktisk siden Bastian og jeg talte om det for 3 år siden. Men det giver da altid stof til eftertanke når jeg taler med nogen derom. Og husk nu, der er INTET rigtigt eller forkert i det her. INTET!!! Det her var mig der ikke forstod meningen med de regler:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Her må man lege med maden og synge og fjolle nærmest ligeså tosset man vil. Man må puste bobler i mælken og lave falske bøvser, og man skal også spørge pænt og sige tak. Men samtidig prøver vi også at lære dem, at der er forskel på hvad man gør hjemme og ude. Det gælder generelt hele vores hjem, hvor sjov, leg og grin prioriteres højere end oprydning og rengøring. Jeg elsker det til daglig og hader det lidt når vi skal have gæster, for “man” bor jo pænt og rydeligt med børn..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skriveblokade