Startup #2 -Inde i den pakke ligger...

Hvorfor er alentid med børnene vigtigt?

korr

Jeg har hørt det mange gange. Især på det seneste. Efter flytningen har vi haft en voldsom reaktion fra den store. Det har på ingen måde været nemt for ham at blive revet op med rødderne, og placeret i helt ny jord.

Når man er fyldt 5 år, så er relationerne til de voksne (pædagoger) røget i baggrunden. Og relationerne til de jævnaldrende børn sat i fokus. Og det er ikke sådan at forklare lille Johannes Birger at han SKAL lege med Alexander Rasmus, fordi han er ny. NOPE!

Det er op til ungerne selv.

Det er op til det nye barn at finde en plads i hierarkiet og i de i forvejen dannede grupper.

Og det er hårdt! Det er denundelynme hårdt! Det vil jeg skrive under på, med blæk og det hele. Han har egentligt ikke lade sig det bemærke i børnehaven. Eller andre steder (har vi fået fortalt).

Men DERHJEMME! OH LORD! Jeg vil ikke gå i detaljer, men vi har haft med en meget vred 5-årig at gøre. Og det gør ondt i et mor hjerte. Og man vil gøre alt der står i ens magt for at få ændret den kurs. Hvis I sidder andre nyligt flyttede familier derude, så VID at det er ganske normalt. Men, tag det alligevel alvorligt. En flytning er en af de største stressfaktorer. Både for børn og voksne.

Til at starte med brugte vi Lolas gode råd om at skabe ro og åndehuller i en travl hverdag. Noget med at have komplet ens morgener, fjerne alle slags aftaler, cykle ture i skoven, og give børnene medbestemmelse (hvor muligt). Det har helt klart hjulpet. LANGSOMT er vi ved at få vores gode gamle, søde, empatiske dreng tilbage.

Og så var det at jeg flere gange havde fået dette råd. “Hold en far/søn dag!” eller en “mor/datter dag” eller “mor/søn dag”, etc. Fra forskellige vinkler fik jeg gode erfaringer med sådanne regelmæssige dage.

Hvilket kun giver mening. For I mit hoved gælder følgende:

Ved at styrke de individuelle bånd, styrker man (relationerne i) fællesskabet!

Sådan må det være. Vi gør det jo også i børnehaven. Vi arrangerer legeaftaler, ved siden af dagligdagen, for at styrke deres relationer i institutionen. Eller på job. Vi drikker gerne en ekstra kaffe privat med en kollega. For det er rart at have en fortrolig i sin hverdag. Man bliver mere selvsikker, og man hviler mere i sig selv hvis man ved man har en allieret. Og det gælder både ude og hjemme.

Vi har taget det til os, og nu indført (overført) det i (til) familien. I lørdags havde vi den første separate weekend. Drengene tog på tur, hvor A fik lov at bestemme alt hvad de skulle lave. Imens tog jeg på udflugt med den bette.

Det var MEGA hyggeligt! Og da jeg puttede den store her til aften, var det med denne besked:

“MOR!? Hvis jeg en dag fanger et rådyr! Ikk´?!”

“Så vil jeg give det til dig!”

Tænker ikke man får vildere kærlighedserklæring fra en 5-årig!


img_10081 img_10191

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

  • Lika

    Åh, sikke en kærlighedserklæring <3 jeg kommer til at stå i samme situation om snart. Om et par måneder flytter vi ind i vores nye hus. Min søn er 2,5 år på det tidspunkt og skal starte i en ny vuggestue. Og jeg gruer gruer gruer for det. Han er en meget glad dreng, men også meget følsom, så det bliver ikke nemt, tænker jeg. Har du nogen gode råd til os?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      HELT VILDT!
      Jeg har faktisk lidt. Har os overvejet et indlæg med et par gode råd som jeg har samlet sammen. Så kan man jo bruge dem man vil. Men lidt nedenfor som en start:
      1. Afmystificér det nye område ved at tage på småture derud med madpakke og cykel eller andet der lige kunne passe.
      2. Besøg den nye institutions legeplads i weekenden når der er lukket. Det gør det meget nemmere for barnet at forstå hvad man taler om når man kan referere til vuggestuen med den seje rutschebane el. lign.
      3. Giv børnene en flyttekasse, en stak klistermærker, skriv deres navn på, og lad dem lægge deres legetøj i, og forsikr dem om at det hele kommer med
      4. Tal om flytningen (primært børn over 3 år, det er svært at forstå tidligere). Spørg hvad de tænker, og glæder sig til. Og forklar dem hvad det betyder at flytte (som at man tager alle sine ting med, og kun lader huset stå tilbage). Find nogle gode børnebøger om at flytte og læs højt.
      5. Ryd kalenderen for aftaler i månederne efter flytningen, så I kan få ro på familien igen. Det er stressende nok i sig selv at flytte. Så fjern alle andre (mulige) stressfaktorer.
      6. Giv barnet lidt kortere dage de første måneder I den nye institution (hvor muligt)
      7. Vent med at fjerne sut, ble og andre større ændringer for barnet. Til min. 4-6 mdr efter I er flyttet (min helt igennem subjektive vurdering). Der sker RIGELIGT i det lille liv.
      8. Tal KUN positivt om flytningen når barnet hører det (og vent med at tale om økonomi og irriterende mæglere) til den bette er puttet. Barnet skal forbinde flytningen med noget godt. Og KUN noget godt.
      9. HVIS det er en mulighed, så hold barnet i den gamle institution i et par måneder efter I er flyttet, og flyt derefter til den nye institution. Det ville jeg ønske vi havde gjort. Men ellers går det jo nok alligevel.
      10. Har man mulighed for at få passet børnene et par weekend dage hvor I så kan knokle igennem med at få tømt flyttekasser og grovinstalleret jer, så er det godt givet ud.

      Når det er sagt, så mærker barnet at det er en god ting, hvis I synes det er en god ting. Og små børn mærker mindre end store. Det begynder først at blive rigtig svært når de er 5+ år. For der har de reelle venskaber i børnehaven og de forstår enormt meget. Så jo yngre, jo bedre. Jeres søn kommer til at klare og tage det SÅ FLOT! Vores Anna har kun reageret fordi August har reageret. Ellers er hun bare blendet ind som hun plejer.

      Håber det hjalp lidt. Jeg fik da nærmest skrevet et helt indlæg. Kunne være jeg alligevel skulle udgive det? HAHA; oh well. Special Edition til dig!:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Startup #2 -Inde i den pakke ligger...