Fake fredagsslik og en trodsalder i flor

Næste gang jeg på snappen siger, at jeg vil lave dem her med ungerne. Så STOP mig. Vil I ikke nok?

Jeg fik ideen, fordi jeg igår gav håndslag og highfives med denne dejlige dame, om at holde sig sukkerfri i 14 dage. En momental hjerneblødning der ikke blev tænkt til ende. Obviously.

Så nu er det fredag, og sliktraditionen har ramt mig som en våd klud i fjæset på en søndag morgen.

Crap altså!

Jeg vil ikke falde i. For jeg kan huske hvor godt det var for min krop og mit humør sidste gang. Og fordi jeg ikke vil miste ansigt til Tina.

Så kl 16.30 hev jeg begge unger med i køkkenet til en mindre produktion af de lækre banditter. Jeg har nu bildt både avl, og mig selv ind, at det er fredagsslik.

Jeg har for sjældent de små honningkrukker med i køkkenet. For selvom det roder ad helvede til. Så er det jo tophyggeligt.

Nu sidder jeg i sofaen. August og jeg deler tæppe. Og der er kokos overalt. OVERALT! Anna ligger og roder rundt på sansegyngen. Bastian spiller et eller andet på iPaden, og DR1 underholder med Disney Show.

Jeg savnede dem en pæn sjat i Oslo. Så nu lader jeg familiebatterierne op, og forsøger ikke at tænke for meget på at jeg skal være væk fra dem igen på søndag til tirsdag. Omend jeg faktisk er begyndt at glæde mig ret så meget til at se London, sammen med hende her.

Indkøring af Banansen kører stadig som smør. Hvis I skulle undres. Tilgengæld er hendes trodsalder på vej til at gå i fuld flor. Hånd i hånd med forårets komme. Og OH.MY.FUCKING.GOOOD! (Man må godt skal bande når man taler om trodsperioden). Jeg havde seriøst glemt hvor skide irriterende den alder OGSÅ kan være. Bevares jeg er da nomineret til universets dårligste mor, fordi hun ikke må smøre makrelsalat ud på vinduet. Tsk. Eller lege med den skarpe forskærer kniv. Tsk tsk. Vi trækker vejret, kigger på hinanden, og tænker ‘Bare rolig den varer kun 1 år og 11 måneder endnu’. Røv🙈