Jeg tror sgu hun sover....

En bi, en brugt mor, en gammel burger, og Gloria Gaynor på Helium

fastelavn-bi

Jeg var til fest igår. Inviteret af Jane Kønig og Bloggers Delight. På Chateau Motel væltede jeg mig i dejlige damers selskab, 8000 pink helium balloner (som vi sugede, man kan muligvis stadig høre min Gloria Gaynor version på snap), og gratis drinks. Kl 2- noget smuttede vi på Max Burger bar, hvor jeg fik et mummiglas med i min børnemenu. Ja, jeg bestilte en børnemenu. En halv time efter krammede vi farvel. Mig damerne sgu da. Ikke mig og børnemenuen. Men jeg var åbenbart ikke færdig med at spise. Så smuttede da lige en tur forbi Birger King (som min tlf skrev i nat), og fik en kæmpe pose med cheeseburgers, Curly fries, og cola med hjem i taxaen.

Imorges vågnede jeg kl 6.30. WHAT THE F..?!? Bællede min cola og åd en Birger (tlf insisterer på at kalde den det…).

Kl 7.30 stod jeg op. Stinkende af røg, rystende som et espeløv, et hoved på størrelse med jorden, gårsdagens makeup i fjæset, og en Jane Konig tatoo på overarmen (?!) hældte jeg havregryn og mælk op til begge børn. Behøver jeg forklare yderligere, at jeg var pretty fucked?!

Jeg lavede den store om til en løve og den lille til en bi. Nappede et bad og fik sendt mand og børn afsted til fastelavnsfødselsdagsfest.

Jeg havde så 45 min til at cleane hele hytten. Det var jeg tilsyneladende komplet ligeglad med og brugte derfor 30 min af de 45 på snappjat. Dumt. Meget.

For da realiteterne gik op for mig (Mega rodet hus, tømmermænd, og kun 15 min til at få det til at shine), fik jeg tosset travlt.

I et kaos af efterladte tisbleer, madrester, skødesløst kastet legetøj, opvask, vasketøj, rod med rod på, visne blomster, og et behov for max udluftning, fór jeg rundt i hytten som en gal.

Kl 10.56, smækkede jeg hoveddøren efter mig, med en gammel burger under den ene arm, og en skraldepose under den anden. Jeg nåede blot 10 m hen ad vejen. Med åbenstående jakke og sved på panden, så jeg den første bil med købere trillede hen og parkerede foran vores hus.

Sjit det var close.

Men jeg har en tese… kender I dét med at man altid hiver (hev) drømmefyren med hjem den dag hvor man havde ubarberede ben og lignede udskidt babymos?!

Ergo må det også være idag at husets nye ejere findes. Det ligner lort (sammenlignet med andre åbne huse).

Og det var da os en mærkelig mavefornemmelse jeg fik, da jeg stod og ventede på at måtte gå tilbage til huset. Normalt er der sat 20 min af til åbent hus. I vores? Bruger de gerne en time.

Så dér på hjørnet af vores vej, stod jeg og varmede mig på en solstråle og mærkede en stærk fornemmelse af at nu var det nu. En blandet følelse må jeg sige. For det er jo tosset fedt! Men for silvans, vi ved jo ikke hvor vi skal bo endnu…

Lige nu ligger jeg under min dyne på sofaen. Der kom iøvrigt 5 familier og kiggede på huset. FEM! Jeg har været i bad igen (damn you røg), Anna sidder og smadrer ting med Onkel Reje på iPaden (lortemor I know), og August ser en farlig tegnefilm på fjerneren (mere lortemor).

Men det bedste af det hele?!? Bastian er igang med hjemmelavede burgers, curly fries, bearnaise, og der er kold cola i køleren.

Jeg rejser mig bogstaveligt ved dét træ jeg faldt!

Roger!

HOV. P.S. for faen. HVIS nu nogen af jer ikke har kunnet lukke et øje af spænding over OM Anna mon præsterede at sove helt selv igen igår aftes!? Som jeg skrev HER. Så er der håb forrude. SHE DID! Faldt i søvn selv altså!!! Uden gråd. YefuckingHA. At hun stadig vågner op omkring midnat og er urolig, det må være næste drink. Rom blev jo som vi ved, ikke drukket på én dag. Nu krydser vi fingre og er spændte på i aften. Ja jaaa det er vilde sager der rykker i familien i disse dage.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg tror sgu hun sover....