Den ikke instagram venlige nytårsaften….

Man er godt på vej, hvis man kommer godt fra start. Er der nogen der siger. Det gider jeg ikke at høre på. Ikke lige nu. Eller også beslutter vi bare at vores 2017 først starter på fredag.

Lad mig ganske kort opsummere vores bedrifter imellem d. 31.12.16 og 2.1.17. Vi landede som beskrevet kl 19.22 fra Thailand. Nytårsaften. Flyveturen i sig selv, var ikke noget at råbe hurra for. Mest fordi vi, for første gang (heldigvis), ud af alle de gange vi har rejst med børn, sad ved siden af det par (uden børn, I assume), der fra start af havde set sig sure på vores eksistens. Hvad de ikke ænsede (eller ville ænse), var at vi rejste med en bette 4 årig der fik høj feber og meget ondt i maven. Samt en 1,5 årig loppe. Så er der lige pludseligt meget langt fra Doha til København. Alligevel insisterede de på at deres ekstra sæde var bedre tjent som taskeholder… Men vi kom hjem. Og den store af de små, var bare pisse sej. Han sov det meste af vejen på 2 ud af vores 3 sæder. Og gik direkte i brædderne da vi ramte Kildeløbet. Den bette af dem, tilgengæld, var en festlig lille loppe i en times tid.

Vi forsøgte at finde nytårsstemningen ved at smide Dronningen på. Det hjalp ikke. Vi skiftede til Rasmus Klump. Det hjalp heller ikke. Banana faldt i søvn. I armene på mig på sofaen. Bastian så film alene. Fed nytårsaften. Ved 22-tiden, hapsede han Anna ud af mit greb og lagde hende i seng. Jeg sov videre. Det gjorde Bastian også.

00.01 vågnede Bastian ved høje brag, og vækkede mig med et “godt nytår”. Så sad vi der. Side om side i sofaen og spiste min fars hjemmebagte kransekage. Og kiggede på fyrværkeri. Begge med en følelse af at være udelukket fra en fest, alle andre var en del af.

Vil holdt i 30 min. Så skvattede vi om.

For at sove et par timer, inden August vågnede og skulle på toilettet. Igen. Således rendte vi med ham resten af natten. Indtil Anna vågnede ved 3 tiden og var vågen i 2 timer. Damn you jetlag.

Jeg aner ikke hvad tid vi stod op, jeg har sikkert skrevet det her.

1 januar, stod på virkelig ondt i maven hos den store. Og dyner i sofaen. Hele dagen. Meget trætte. Allesammen.

kl. 14 tog jeg en lur med Anna. Den varede til kl 20….

Kl. 20.20 ringede vi til vagtlægen. August var meget mat, og ganske fjern. De ville gerne have os på børnemodtagelsen på Herlev. Med mulig indlæggelse.

Jamen halløj 2017.

Så vi kørte afsted. Mig og ham.

Heldigvis var det ikke så grælt. Så vi fik lov at komme hjem igen. Med strenge instrukser om at få væske i ham. So we did!

2. januar om morgenen. Blod i kummen. Ej altså! Så vi røg direkte til lægen.

Dommen var.

Mistanke om Salmonella forgiftning. Efter en podning, og et plastik mini skateboard, drog vi retur til farmor og Anna, som havde fået en hjemmedag.

Tegnefilm i sofaneseren. Igen. Stakkels purk!

Jeg faldt i søvn. Det skulle jeg ikke have gjort. Da jeg vågnede. Havde den bette bandit haft fingrene i min tlf. Og nulstillet den. Totalt. Som i….

SLETTET ALT! 

Og nej, jeg har ikke back up. Så farvel til billeder og video klip fra Thailand. Farvel til mine daglige dagbogsindlæg, der var til jer. Farvel til det gode humør, jeg ikke rigtig havde nået at finde frem i det nye år.

Tjo. Vores nytår, var noget anderledes end det plejer. Og forhåbentligt end mange andres.

Idag skriver vi 3. januar. Anna er i dagpleje. August har det markant bedre og spiser nu rugbrødsmadder med pølse og remo. Jeg er næsten igennem VIRKELIG meget (brækfyldt) vasketøj. Har stort set ikke sovet i nat, da JEG er ramt af jetlag og bekymringer om fremtiden.

Nu har jeg lavet mig en kop te. Jeg har sat sidste vask over. Og om lidt vil jeg, ganske zen agtigt, gå i krig med bunken af sorte sokker og børnetøj der ligger på stuegulvet.

On the bright side? Min store dreng, er ULTRA SØD! Han har sågar hjulpet mig med at tømme opperen. For første gang. Ever. Dét kan også noget.

Håber I har en dejlig 3. januar. I aften skal jeg til julefrokost med Andedamerne. Inden det, vil jeg forsøge at finde det gode humør frem.

Godt nytår. På fredag.