Alene hjemme

Allergifri? Efter Biopat, Kinesolog og 6 ugers detox.

For 6,5 uge siden var jeg til biopat og Kinesolog. Hun var én og samme menneske og jeg ved egentligt ikke hvad forskellen er, ærligt talt. Så ved heller ikke hvilken af kasketterne hun brugte på mig. Derfor nævner jeg begge.

Selve behandlingen, en liste over alle mine allergier og min oplevelse ugen efter, skrev jeg om her.

Nu er jeg på den anden side. Og jeg har testet om det virker. Men først en bette recap:

Hvad holdt jeg mig fra i de 6 uger?

  • Mælkeprodukter
  • Hvedemel
  • Alkohol
  • Sukker

Og OVERholdt jeg det så?

Fra dag 1 holdt jeg mig fra det hele, med undtagelse af følgende:

  • Én hvid bolle med smør og ost + et lille stykke kagemand til min bror og svigerindes fødselsdag
  • Smør i ny og næ i hele perioden
  • Alkohol til offsite med arbejde (én aften)
  • Lidt vin og sukker til min fars 70 års fødselsdag 5 uger inde i detox perioden

Udover ovenstående dage, rørte jeg intet af det.

Var det svært?

I starten, JA! HELT VILDT! Men efter en uge tid, blev det faktisk ok. Ja nærmest nemt. Man vænner sig hurtigt til at gå uden om fristelser og undgå dem generelt.

Hvad var det sværeste?

Åh der var flere elementer…:

  • Tinas fødselsdagsfest
  • Elisabeths fødselsdagsfest
  • Koldskål
  • Caffe Latte
  • Fredagsmorgenmad i TDC
  • Børnenes fredagsslik
  • Kage i TDC

Det sære var, at alkohol for mig var det allernemmeste at holde mig fra. Og alligevel var det, det jeg røg i med begge ben på, til TDCs offsite. Til mit forsvar, havde jeg stået for planlægningen, og da det ligesom kulminerede og alle sad med kolde GT og vinsmagning, var det VIRKELIG svært at takke nej, og bare drikke vand med agurk.

Brugte jeg alternativer?

Oh yes!

  • Jeg lavede de her banditter FLERE gange! De smager SYGT godt
  • Jeg blev god til at lægge agurker, citron, lime, mynthe eller lignende i mit vand, for at peppe det lidt op
  • Og når det skulle være festligt, købte jeg Vitamin Well
  • Jeg erstattede min Cafe Latte med Grøn te (som skulle være så sundt)

Hvad med kosttilskud?

Jeg fik en liste af biopaten med diverse kosttilskud jeg skulle spise, så det har jeg gjort så godt jeg kunne.

Men VIRKEDE det så?

Altså om jeg er allergifri nu?

Hmmm, jeg kan spise mandler. Det har jeg ALDRIG kunne før. Salte mandler har jeg derfor guffet 5 dage i streg nu og jeg er pjattet med dem. Jeg har os kastet mig ud i dronningemandler, men de kradser altså stadig på tungen.

De sidste 14 dage har jeg spist allergipiller imod pollen, 2 gange. Græs begynder så småt at være på toppen igen, og jeg har tænkt mig at prøve at slå græs når den peaker.

OM jeg er HELT allergifri, det tror jeg ikke. Men noget har jeg rykket i min krop.

Jeg kan spise mandler og det er så MEGA optur! Jeg glæder mig nu VOLDSOMT til det bliver december og jeg skal have brændte mandler og ris a la mande. Jeg har LDRIG smagt en brændt mandel, men de dufter så stjerne godt at jeg har haft lyst til dem hver ENESTE jul når jeg har været på julemarked.

Oh, havde nær glemt det, jeg har os forsøgt mig med et æble, og det duer stadig ikke. Men der kan altså være noget med sorten dér (og selvfølgelig kan jeg ikke huske hvilken sort jeg havde med ind til biopat -DOH!).

Om jeg vil anbefale andre det?

Jeg vil KLART anbefale ALLE at prøve en sukker-, alkohol- og hvedemelsdetox. Det er helt VILDT hvad det gør ved kroppen. Og det er LANGT fra sidste gang jeg gør det. Efter blot en uge blev jeg mindre oppustet, mindre træt, og humørsvingningerne kunne ligge på et lille bitte sted.

Selve biopaten, tænker jeg er forsøget værd. For i forbindelse med at jeg har været i gang med detox har jeg talt med flere der har mærket positiv forskel efter OGSÅ at have prøvet det. Og i over 30 år har jeg forsøgt mig med medikamenter, som tydeligvis ikke har gjort en forskel, så at forsøge på anden vis er måske ikke så dumt igen.

Har I andre spørgsmål?

Smid endelig en kommentar.

Men hvad har billedet med noget at gøre?

Ikke en disse. Billedet har ikke noget med noget at gøre. Overhovedet. Men jeg kunne vitterligt ikke komme i tanke om et billede der kunne passe, medmindre det skulle være af en skål med mandler (og det blev for kedeligt). Så nu valgte jeg istedet noget HELT andet. Et billede af mig og Tulle, i en bette flyver, i Tyskland til min fars 70 års fødselsdag. Syns vi var ret seje. Begge to!

 

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

  • K

    Tillykke med resultatet! Jeg har fulgt med i spænding da jeg selv lider meget af allergi/krydsallergi. Top motiveret af dine resultater er jeg selv igang med at detoxe. Jeg prøver, for så vidt, at holde mig fra fødevare indeholdende (meget) histamin. Har du spist ifht. det også? Har du fx. spist glutenfrit og/eller sukkerfrit, har du kunne spise rugbrød mon? Tak for at dele, det er så fedt. Jeg håber det også hjælper mig 🙂
    K.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Hej igen, det er så fedt du har fulgt med inde på Instagram. Og som svar på dine spørgsmål: jeg anede ikke der var noget mad der var histaminmad, så nej. Jeg har helt firkantet holdt mig fra sukker, produkter med hvedemel (ikke gluten), alkohol og alle mælkeprodukter. Gav det svar nok?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alene hjemme