Dét skal mine unger have på i aften...

2015 flashback, vinterbadning og hummer

nyt9Så blev det 2016. Og vi skriver igen Januar. Jeg havde ét nytårsforSÆT. Ikke forTsæt. Som I fortsætte. Men forSÆT. Som i sætte sig noget for. I guess.

At svare på alle de kommentarer jeg endnu ikke havde fået svaret på. Jeres ULTRA søde (og lange -tænk I har brugt så meget tid på mig) kommentarer.

Det har jeg nu brugt en lille time på. At svare. AWTSÅ!

“Hvad i alverden skal jeg så bruge resten af 2016 på?” -Tænker I.

Jeg elsker at gå ind i et nyt år. Det er som at tage et helt blankt A4 papir. Lægge det foran sig. Med et festfyrværkeri af farvede tuscher i hånden. Og ikke ANE hvor man skal tegne. Eller hvad man skal tegne. Somehow får man altid lavet noget. Nogen gange gør man sig umage. Andre gange sjusker man. Nogen gange er det farvestrålende. Andre gange kører man grå.

Mit 2014 var gråt. Jeg behøver ikke et 2014 igen.

Men mit 2015 -Var fuldt af farver (most of the time).

Vi blev forældre igen -nu til en sød baby pige. August gik fra vuggestue- til børnehavebarn. Jeg var på barsel fra ende til anden. Byggede mit Emil fra Lønneberg værksted -min blog. Kom igennem en fødselsdepression (et indlæg I virkelig modtog godt-TAK). Vi havde 4 forskellige biler. Min bror blev gift (jeg glemte kjolen). Og startede egen virksomhed. Vi oplevede et spansk bryllup. Og ferierede den på Costa Del Sol sammen med resten af England.

Mit 2016?

Jeg skal tilbage på arbejde. Datoen er sat. D. 15 februar it is. Et comeback der bliver kickstartet med en tur til Toronto. Ved ikke om jeg skal grine eller græde. Glæder mig. Både til arbejdet og Toronto. Men er samtidig angstprovokeret ved tanken om, at jeg nu kun har 1 og en halv måned tilbage af barsel. I RESTEN AF MIT LIV! OG at Anna skal passes af fremmede. Bevares. Pigebarnet er MAX klar! Det er mig den halter med. Oh dear God! Give me strenght. Planen er at hun først skal i privat dagpleje. Senere hen skal hun joine August i Lærkereden når vi bevæger os ned ad den kilometer lange venteliste. Vi skal os´ på skiferie med min familie. I Norge. På Langrend. Yeees yes. Vidste I måske at langrend er én af de hårdeste motionsformer der findes? Jeg kommer til at stå knivskarpt når jeg er hjemme igen. Og så er planen, at næste år omkring samme tidspunkt har vi fejret julen under varme himmelstrøg og skålet nytåret ind med fødderne plantet i det hvideste sand og udsigten til azurblåt hav.

2016 bliver også året hvor
(1 = Kommer så meget ikke til at ske, 9= Consider it done):

  • Jeg skal prøve en juicekur. Eller en C9 kur. (3)
  • Jeg melder mig ind i en vinterbader klub (der er syge ventelister på sådan noget stas) Om man forstår det. (7)
  • Jeg skal forsøge at begynde til volley igen. OH MY hvor jeg savner det. (1)
  • Jeg skal have et hemmeligt projekt op og køre! (9)
  • Jeg skal lære at lave min egen sushi der skal smage LIGE så godt som hos Sticks. (2 -det er nu nemmest sådan)
  • Jeg skal blive bedre til at spørge ind til folk OG huske hvad de svarer. (9 -det skal jeg altså)
  • Jeg skal lære kommareglerne (1)

Okay! Jeg havde så lidt flere forsættere end én. -Åbenbart.

Vores nytårsaften?nytår6

Var skide hyggelig. Vi var i godt vennelag. Mænderne brugte hele dagen på at lave mad. Og damerne stødte til selskabet med sultne ulveunger i selvsamme time. Samtlige 6 arvinger (i alderen 9 mdr – 7 år) blev fyldt op med burger fra grillen og sendt på legetogt. Imens hyggede de voksne sig med fisk i forskellige afskygninger til forret, hummer med bearnaise og fritter til hovedret, diverse oste og chokoladekage med is og marengssvampe til dessert. KÆFT det var godt!

Til dem der fulgte med i min tøjkrise. Så endte jeg i en sort buksesag fra Ganni med rigeligt plads til mad (og mave), en jakke fra Malene Birger der blev købt dagen før jeg fødte Anna, og stilletter jeg glemte derhjemme. Billedet er således først taget kl 2.30. Så typisk mig. Jeg tog 49 selfies inden jeg droppede projektet. I får her det bedste. HUSK klokken siger 2.30 på armbåndsuret. Og et par af ungerne. nytår3

nytår4

nytår5

Den første gik under bordet kl 19.30. Anna fulgte efter kl 22.30. De 3 på 3 gik omkuld 50 min. i nyt år. Og den sejeste på 7 var med til at fyre raketter kl 00. Alle var vel hjemme under diverse dyner omkring kl 2.30.

Ganske som alle andre børnefamilier. Startede vores første dag på året. Blot 4 timer efter vi havde puttet den foregående i dagbogen. Behøver jeg sige at vi var jævnt kvæstede igår? Og idag?

Men vi har det godt. Og vi nyder at arbejdet først kalder på Bastian om 2 dage.

Hvad er jeres nytårsforsæt? Og hold nu altså OP hvor jeg elsker at I læser med herinde. Det betyder enormt. Og giver mig energi og lyst til at blive ved med at skrive. TUSIND TUSIND TAK! AF hjertet til jer alle.

Nyd jeres aften. Stik pusselankerne under et tæppe i sofaen med en kop varm kakao i hånden og en chokolademad ved siden af. Alt andet ville være blasfemi på sådan en kold dag.

Adios for nu.

/Christinanytår8

2 kommentarer

  • Majken

    Godt nytår! Det lyder som et dejligt år og en dejlig aften. Jeg er helt vild med når du tager dig tid til at svare på alle kommentarer, så det vil jeg bare lige rose dig for 🙂 min nytårsaften var helt på børn og gravides præmisser, hvilket viste sig at være helt genialt morgenen efter, da de yngste stod op! Jeg glæder mig til at følge med i 2016, og hvis du har flere tips til at hjælpe en 2,5-årig med at få en god start på livet som storebror, så del endelig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      MANNER du er sød! TAK! Jeg tænker det er det mindste jeg kan gøre, når nu I tager jer tid til at skrive til mig:-). Det vil jo være som at sende en sms og ikke få svar (hvilket jeg iøvrigt er vildt godt til). Ikke at svare altså. Du kan tro jeg nok skal poste flere storesøskende tips. Syns selv det er gået rimeligt ok herhjemme. Så noget må vi have gjort rigtigt:-). Hav en skøn aften! Klem

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dét skal mine unger have på i aften...