Mød min far! Han er sgu noget for sig selv.

2 SUPER gode råd, til barn nr. 2

DSC_0880

Jeg har hevet mine 2 allerbedste råd ud, til når man venter sig det andet barn. Jeg har selv været overordentligt glad for dem. Og flere mødre har skrevet til mig, at det var de bedste råd de havde fået. Ever. Det kan sgu også noget. Og har virket overordentligt godt hos os.

Igår fik jeg endnu en kommentar på det. Det inspirerede mig til at genoplive mit gamle indlæg, og netop sætte fokus på PRÆCIS de to råd.

Here goes!

  1. Det første møde! Har I tænkt over hvordan det første møde skal være? Med børneøjne?
    Hvis muligt, sørg da for at første møde bliver arrangeret således at jeres, det store, barn kommer ind i det rum hvor baby er sammen med jer.

    Eks. 1 “derhjemme”:
    Er I hjemme fra hospitalet. Læg da baby i stuen. Når det store barn kommer. Så gå da ud til ham/hende ved hoveddøren. Og gå sammen ind. Mor, far og store barn. På den måde vil det for barnet føles som om, at I sammen møder den lille baby, og byder velkommen.

    Eks. 2 “på hospitalet”:
    I er stadig på hospitalet. Det er en bedsteforældre der kommer med det store barn. En af jer (forældrene) går ud og tager imod barnet. Bedsteforælderen sætter sig i et venteværelse, og den ene (eller begge forældre) går sammen ind på stuen til den lille ny baby.I begge eksempler er det en god ide, efterfølgende, at lade den store vise familiens nye baby frem til bedsteforældrene.Hvorfor?
    Ofte overnatter det store barn hos nogle bedsteforældre eller gode venner. Hvis man lader bedsteforældrene komme hjem med barnet, og ind i stuen hvor mor og far sidder med baby i armene, kan det sende et forkert signal til barnet. For umiddelbart lyder det vældig harmløst. Man risikerer dog at det store barn blive fyldt med en følelse af at være blevet byttet ud. “Der sidder de. Min familie. Og har byttet mig ud. Skal jeg så bo hos mormor?”. 
  2. Undgå jalousi og sure miner! Baby må aldrig blive årsagen til at den store begrænses.
    Det jeg mener er. Det skal ikke hedde sig at den store skal være stille fordi baby sover, at den store ikke må komme ud og lege fordi baby skal ammes, at den store må vente med at se tv fordi baby skal pusles. Nej i stedet, kan årsagen til at den store skal være stille (hvis han/hun skal) være fordi vi ikke er i vuggestue og hjemme larmer man ikke. Eller årsagen til at han/hun ikke skal ud og lege, kan være at vi lige skal hygge inde lidt og læse bog. Så kan vi gå ud bagefter.
    Bare baby ikke får skylden for at han/hun begrænses. Get my point?Hvorfor?
    Hvis man ofte kommer til at gøre baby til årsagen, kan det store barn hurtigt tænke “Det er sgu da os pisse irriterende, her kommer lillesøster, og det skulle være så godt. Nu er hun bare årsagen til at jeg ikke må NOGET som helst. Møg lillesøster”. På den måde kommer man (uden at ville det) til at skabe en unødig kløft imellem de to børn.

Hvis I vil læse den fulde liste af gode forberedelsesråd til nr. 2 barn. Så find de 10 råd HER.

Og vil man følge med i min snap hvor jeg ofte deler mine 2 unger, så er det under navnet KARMAMILLI det foregår.

Og stort tillykke med at I venter jer, eller måske lige har fået en lille.

Del gerne med søde mennesker, for hvem det giver mening:-)

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød min far! Han er sgu noget for sig selv.