En 132 år gammel kjole og dåbsønsker

WUP WUP! Jeg skal holde foredrag. Forstå din babys gråd!

Tænk hvis man vidste hvad denne lille gut ville!

Tænk hvis man vidste hvad denne lille gut ville!

Prøv lige at få en Filippiner der ikke kan et HAK engelsk (eller dansk), til at forstå at du bare vil vide om der er nødder i dén kage. Been there done that. På et tidspunkt bliver man så frustreret og giver op på både tegn og diverse ordsammensætninger, og har bare lyst til at tale højere og højere. Sådan forestiller jeg mig at babyer har det! “FAT NU FOR FUCK SAKE AT JEG HAR LORT I MIN BLE! MOR! -OG FAR!” mvh. Baby.

Derfor er jeg så STOLT SÅ STOLT! Og håber inderligt at jeg kan hjælpe nogle kommende mødre og fædre til at lære at afkode deres kommende baby. Afkode at de har lort i bleen. Babyerne altså. Søde Pia fra Mindful Moving har nemlig sagt ja til, at jeg kommer og giver et indlæg om baby gråd på ét af hendes fødselsforberedelseshold. Og hold KÆFT jeg glæder mig. Og er vildt nervøs. Bare de ikke kaster æg. Hvis ikke I ved hvad jeg taler om, så læs indlægget: Aflæs din babys gråd! Med det universelle hemmelige sprog! Det er så ultra sejt at man kan. Bliver jeg SIMPELTHEN nødt til at sige. IGEN!

Vi lærte sproget at kende da August var få dage gammel. Og med Anna kendte vi det, selvsagt, fra første sekund vi så hende. Og hvilken forskel!

Kender I de følelser man har når man møder sit barn allerførste gang? Såfremt man altså har børn. Følelser som beskyttertrang, lykke, usikkerhed, lettethed og samtidig på INGEN måde at ANE hvilket menneske man har med at gøre. For ikke at tale om hvad filan det er de har brug for.

I virkeligheden kommer de unger jo ud og taler et sprog. Det syrede i dén sætning er at, de HAR et sprog. Et noget særpræget ét af slagsen. Nogen ville kalde det larm. Men lytter man godt efter og gør sig umage, kan man faktisk høre det!

Tilbage til forskellen. Dén forskel det gjorde for mig at kunne forstå Anna fra dét sekund hun lå på min mave. Var  markant. Man er vel ingeniør, hvilket måske er grunden til at jeg ikke har elsket mit barn fra første øjekast. Det vokser på mig. Bevares, jeg kan ikke LEVE uden de størrelser nu. Men for mig var det bare små mennesker jeg ikke kendte eller forstod. Og når man ikke kender, hvordan kan man så elske? Tænker min logiske ingeniør hjerne. Så at tage til Herlev med en babyordbog i den famøse fødselstaske (ved siden af kanelsneglene) gjorde alfa og omega for mig. Det gav mig en KÆMPE ro og selvsikkerhed. Og jeg er er da heller ikke ét sekund i tvivl om, at dén ro smittede af på Anna, og ligeledes gav hende en tryghed og følelse af at være forstået. Med andre ord. Min datter og jeg. Vi bondede! Fra første øjekast.

BONUS! Mænd elsker det. Eller Bastian gjorde. For hvor kvinder ofte har en medfødt evne (og barsel lig tid) til at læse deres børn forholdsvis hurtigt. Så kan det, nogengange, tage mænd liiiidt længere at forstå at der er lort i bléen. Dét faktum at mænd nu kan få en babyordbog at arbejde udfra, giver dem en seriøs head start på bondingen.

Bare husk at børn er, som folk er flest. Og der er VIRKELIG mange folk. Der er selvfølgelig faktorer der kan gøre det mere besværligt end andre, såsom fortidligt født, kolik, eller tusind andre ting. Men tommelfingerreglen er, at det virker de første 0-3 mdr.

Og nu er det så. Onsdag d. 24 juni at slaget skal stå. Jeg skal med på et fødselsforberedelseshold på mindful Moving og fortælle om præcis dette. Wish me luck!

Vidste du, i øvrigt, at jeg er nomineret til Årets bedste Blog om Børn? Og kan du lide hvad du læser og synes min blog gør en forskel for børn og deres familier? Så giv ENDELIG Karmamilli en stemme til Børn i Byen prisen hér Åh jeg ville blive glad. Kan bruge HVER og ÈN af dem.Smarte Links:

KNUS C

Følg og få updates på Karmamilli.dk:
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En 132 år gammel kjole og dåbsønsker