Trodsalderen! -det skarn

[caption id="attachment_1085" align="aligncenter" width="364"]Lille mand venter på far. #Elsinor #Kronborg Lille mand venter på far. #Elsinor #Kronborg[/caption] Jeg havde gennemtænkt vågne nætter. Lortebleer. Grædeturer. I flere dage. Vuggestue start. Ja sågar teenageårene havde jeg mentalt forberedt mig på. Og så blev jeg ramt, af...

TRODSALDEREN!

Det skarn! Hvorfor havde ingen så meget som i en bisætning nævnt for mig, hvor skide sindssygt mother fu... HÅRDT det er at have et barn i trodsalderen. Bevares, man overlever. Men kun med nød og næppe. Hold nu fest, den lille bavian kan få mig (et ellers RET tålmodigt menneske) HELT ud i tovene. Som i HELT ud i tovene. Faktisk tror jeg ikke der er mere tov tilbage. Dér hvor jeg skal sige til mig selv...

Han er 3.

DU ER 33!!!

Hans frontallapper er ikke vokset sammen endnu. Han kan ikke gøre for det. Han ved ikke bedre.

DET GØR DU!!!!

Og alligevel bliver jeg 3 år sammen med ham og har taget mig selv i (lidt for mange gange) at RÅBE. "MAN RÅBER IKKE AUGUST!". Flot mor! Al teori, klogskab og diverse fagbøger. Gå HJEM og LÆG jer. Når ungen kommer i trodsalderen går klappen ned, som til en historie eksamen i folkeren, og man glemmer ALT hvad man har lært om speltopdragelse. Og bliver 3 år. Simple as that.

Og så var det jeg fandt denne artikel på Vores Børn. "Hjælp min 3-årige går amok". Ikke at den har fået ham ud af alderen, bevares. Men det hjalp nu altså. Bare lidt. At få gode råd og indsigt med på vejen. Så dem skal I ikke snydes for.

  • Det går over! Det ER bare en fase.
  • Det er en del af barnets udvikling. Du (red. DE) skal igennem kampene for at udvikle hjernen. Så vær glad for at du har et normalt barn. Os når barnet tér sig i supermarkedet. Og i børnehaven. Og derhjemme. Og når I er ude. Bare vær glad. Barnet er normalt.
  • Vælg dine kampe med omhu. Herhjemme er det nu OK at sove i det tøj man har haft på i børneren. Dét tænker jeg ikke man bliver et dårligere menneske af. Men man bliver et dårligere menneske af at slå andre.

Så næste gang du ser en mor med et skrigbarn i supermarkedet. Gå med det samme hen og giv hende et klap på skulderen, og fortæl hende at du synes hun gør det godt! Det har jeg iallefald tænkt mig at gøre. Jeg mener hun gør jo det helt rigtige ved ikke at give efter. Og et barn i trodsalderen får ALLE forældre. Nej vent, jeg giver hende sgu en krammer og en svingtur! Ja dét skal hun have.

HOLD UD! Det holder op! Siger de...

Og lige inden jeg smutter vil jeg sige to ting. 1. JEG ELSKER BRYLLUPPER! ELSKER ELSKER ELSKER. Arhmen helt alvorligt, det er da de BEDSTE fester EVER. Am I right? Og i går var jeg til det smukkeste sommerbryllup hos en god gammel veninde som jeg mødte for et par år siden. I gymnasiet. På Sorø Akademi. FÅÅÅRK det er 18 år siden. Hvor SATAN bliver tiden af!?!? Men åh gud en fest der varede bogstaveligt til den lyse morgen! TAK FOR DEN SMUKKE MENNESKER! 2. JEG ELSKER AT BASTIAN ER HJEMME IGEN! VIRKELIG MEGET! For sivans. Just saying. Jeg har været alene i Netto i dag. ALENE. Altså HELT uden børn. Og det var ikke fordi jeg skulle til tandlægen. OH det var NICE!

Nyd jeres søndags tordenvejr og må skybruddet kun bringe vand til planterne og græsset og ikke til kældre og deslige skakter. For i dag er det præcis 4 år og 3 dage siden at vi kom hjem på klokkeslæt til vores nyindkøbte hus med SERIØST meget vand i. Altså VIRKELIG meget. På den ikke fede måde. NAT NAT alle I søde læsere. //C

Følg og få updates på Karmamilli.dk: Facebook ? Klik her Instagram - Klik hér Bloglovin? ? Klik her

Lidt billeder fra da vi ventede på far ved målstregen i Helsingør på næstsidste etape. Gensynsglæden var stor!

[caption id="attachment_1081" align="aligncenter" width="235"]`Dad I´ve missed you´ `Dad I´ve missed you´[/caption] [caption id="attachment_1082" align="aligncenter" width="237"]`Dad I´ve missed you´ `Dad I´ve missed you´[/caption] [caption id="attachment_1083" align="aligncenter" width="242"]`Dad I´ve missed you´ `Dad I´ve missed you´[/caption]