Alene hjemme

  Altså sådan seriØST alene hjemme. Hjemme hos mig selv. I mit eget hus. I min egen seng. En hel aften. Og en hel nat. Bare mig! Jeg kan se serier hele natten hvis jeg vil (eller det kan jeg ikke, for så falder jeg i søvn). Men jeg kan spise aftensmad kl 21.00 hvis jeg vil (eller det kan jeg heller ikke, for jeg er sulten kl 17.30). Jeg kan spise slik kl 16 hvis jeg vil (for faen det kan jeg heller ikke, grundet den der detox). Men fuck det, jeg kan spise sushi i sofaen og spise popcorn og chips!Og have ansigtsmaske og lægge neglelak. Og læse en bog. For....

JEG SKAL VÆRE ALENE HJEMME!!

Ja! Det er meningen jeg råber. Allerførst da jeg fik lagt to og to sammen, og opdagede at JEG SKULLE VÆRE ALENE HJEMME (ja! jeg råber stadig) tænkte jeg straks; veninder, fest, ud i byen. Jeg skal gøre det hele.

Nej stop!!! Hold it!

Jeg skal ikke lave en rygende fis. Jeg har ikke været alene hjemme i mit eget hus, med overnatning, siden.... ja siden.... siden.... tænke tænke. Jeg tror sgu siden jeg fødte August. I 2012. Holy makrel! Det er snart 7 år siden.

SYV ÅR NILLER!!

Det er næsten skræmmende og os lidt sjovt, men jeg glæder mig til på fredag d.24.5, fuldstændig som jeg glæder mig til juleaften. Og min fødselsdag. Og måske endda lidt mere. Jeg har planlagt at købe sushi på to good to go appen aftenen før og stille det i køleren. Jeg har booket vores rengøringshjælp ind i dagstimerne, så jeg ikke ender med at rende og rydde op, vaske tøj og støvsuge. Og jeg lægger rent sengetøj på som det første. I ved sådan uden krummer, tis og andet bavl. Jeg skal MEGA tidligt i seng torsdag aften, for at være SIKKER på at jeg er veludhvilet fredag. Og derfor heller ikke kommer til at sove en værdifuld aften væk. Jeg ved ikke om I fornemmer det.

Men jeg freaking glæder mig!!!

Det var bare det jeg ville sige. Og jeg fatter det ikke. Men jeg har oprigtigt sommerfugle baskende rundt i hele mavsen. Det MÅ bare ikke gå galt. Ingen børn må blive syge. Eller voksne. Min fredag bliver så VILD!!! Ciao for nu:-)