Forelsket i en støvsuger

Dyson V7

Jeg lægger mig fladt ned. Og bekender kulør. Smider alle kortene på bordet. Og siger undskyld. Jeg tog fejl!

I december mobbede jeg (kærligt) en kollega der havde købt en STØVSUGER(!) i julegave til hans kæreste (!).

“Mage til frækhed”

...tænkte jeg inde i mig selv. Og muligvis lidt højt. Hun bliver da gigant skuffet. Nu siger kalenderen april. Og jeg tager alt i mig igen. For marts blev (åbenbart) den måned hvor jeg blev ejer af netop sådan en støvsuger, som min kollega tre måneder forinden havde foræret konen. Og hold.nu.kæft. den er fed! Arhmen virkelig. Det er sådan en slags udvidet kost. Den kræver ingen støvsugerposer (aka miljøvenlig) og ingen ledning (aka svært praktisk). Den suger bedre end vores...

jeg-hugger-dit-ben-af-når-du-ruller-ledningen-ind

...støvsuger. Og så fylder den ingenting. I AM IN LOVE! For realz! Den er købt og betalt af egen tomme lomme på  et særligt weekend tilbud. For den koster jo lidt. Altså. Men den er ALLE pengene værd. (Og jeg gjorde det gerne igen). Hov var lige ved at glemme det vigtigste. Jeg kan støvsuge bilen med den. Aldrig om jeg vil fedte rundt på tanken med en tumpet, komplet uhandy, giga ledning og en støvsuger der suger værre end en fireårig med et sugerør, igen. Aldrig. Nu smækker jeg blot et bette mundstykke på den der Dyson fra himlen V7 og så ondulerer jeg Peugeoten i et snuptag (iøvrigt et ord vi bruger ALT for sjældent). Det var vel blot det jeg ville sige. PS ungerne synes fanme OS støvsugning er sjovt nu. Jeg kan kun se et win! @dyson, I ringer bare hvis I har brug for en sælger. Jeg kan godt den dag.