Jeg gjorde det i ungernes gamle institution i Brønshøj. Fordi vi var ret glade for den. Og fordi vi var ret glade for de voksnes arbejde. Nu har jeg gjort det igen. I Annas `nye´ børnehave. Forklaring følger længere nede.... Og grunden til at jeg vælger at skrive et indlæg om det. Er ikke for at høste roser eller blive kaldt overskudsmor. For jeg er ikke en overskudsmor (den snak kan vi tage en anden dag).

Nej grunden til jeg skriver, er meget større end det.

Jeg vil så gerne opfordre alle til at give anerkendelse. Give anerkendelse til dem vi synes gør det godt. Jeg prøver at huske det hver dag på job, og overfor børnene, og veninderne, og volleymedspillerne. Lige at rose, sige tak, sige godt arbejde, eller hvad der nu passer til situationen. Og nu er det ikke sådan at jeg finder på og smålyver, i anerkendelsens tjeneste. Oh no, anerkendelse har kun den helt rigtige virkning, hvis den er ægte. Og min troværdighed skulle også gerne være intakt og fremtidssikret nogle år endnu.

Shake n´ bake som anerkendelse

Det jeg idag har gjort, som jeg også gjorde i Brønshøj, var at jeg havde bagt en kage. Eller altså Anna havde bagt en kage. En shake n´ bake, for the record. Ungerne havde pyntet den til uigenkendelighed, og jeg havde skrevet et postkort til de voksne i Annas institution.

På postkortet stod der TAK!

Tak, til alle de voksne. Tak fordi de passer på vores børn. Tak fordi de altid har en vinkearm. Tak fordi de smiler hver morgen. Tak fordi de kan navnene på alle ungerne. Bare tak. Og hér kommer en vigtig pointe. For dette indlæg handler ikke om at jeg skal roses eller anerkendes for min handling. Det handler om at opfordre til at vi alle sammen husker på at anerkende dem vi omgiver os med. For som mennesker vokser vi af anerkendelse. Vi bliver stolte og vores selvværd og -tillid får et boost. Vi bliver bedre til det vi gør.

Derfor afleverede jeg også kagen helt anonymt imorges.

Jeg havde ikke underskrevet kortet. Den eneste grund til at jeg blev nødt til at involvere en enkelt pædagog (i al hemmelighed), var fordi jeg ikke ANER hvor personalestuen er henne. Og om I bager en shake n´ bake, køber en pakke Merci, skriver et brev, giver en high five eller sender en rosende email. Det er fuldstændig ligegyldigt. Det virker! Det lover jeg. I skrivende stund har vi kage nummer to i ovnen (stadig shake n´ bake og ikke i overført betydning. tsk.), idet August syntes at hans voksne i skolen OGSÅ havde fortjent en ´Bare fordi kage´.