Husker du alenetid opad?

Som småbørnsforældre bliver man dagligt mindet om hvor vigtigt det er at give ens avl alenetid. Altså alenetid med den ene eller den anden forældre. Og jeg er da rørende enig. Man skal huske engang imellem bare at være to og to. Hinanden. I nuet.

Mor og far opladeren

Vi når det ikke hver dag. Men vi gør det. Og vi er meget opmærksomme på hvor vigtig mor og far opladeren er. Det er der vi lytter til vores børn. Det er der vi knytter stærke bånd og lærer dem at de altid kan komme til os. Det er der vi lærer hinanden bedre at kende. I september måned gav vi min mor, i fødselsdagsgave, alenetid med vores børn. En tur i teateret med efterfølgende frokost. En klar win-win for alle. Men skæbnen ville at August akkurat nået teaterturen og intet andet, inden han kastede op i hele mormors bil. UNDSKYLD! Så begge børn kom hjem igen. Og mormor fik således kun halvdelen af sin fødselsdagsgave. Men hun manglede den anden halvdel. Frokosten.

Mor og datter tid

Så vi sadlede om og fandt sammen en dato hvor min mor skulle komme til Hareskoven, parkere bilen i honninghjemmet. Sammen skulle vi gå en dejlig tur igennem skoven, ned til Skovlyst (red. restaurant) og tilbage igen igennem selvsamme skov. Bare hende og jeg. Og det gjorde vi så den anden dag. Det var guld værd! Og mere tiltrængt end jeg vidste af. Det var så tophyggeligt og magisk at gå og sludre med min mor på de isglatte stier i skoven. Vi fik vendt alt muligt imellem himmel og jord. Vi fik fortalt hinanden hvordan vi går og har det, og vi var ærlige overfor hinanden. Jeg var i mor opladeren. Og min mor var i datter opladeren. Det var rart.

Jeg tror jeg havde savnet min mor.

Det er ikke fordi vi ikke ses. Vi ses tit og ofte. Men der er altid andre. Og det er os hyggeligt. Man er bare ikke sådan alenetidsagtigt sammen. Man er ikke nærværende på samme måde. Billedet i starten af indlægget er af min mor og jeg. Jeg gætter på jeg har været knap 1 år, dér. Billed serien nedenfor er fra vores sidste mor/datter tur til Madrid for snart to år siden. Det vil jeg gerne igen. Og selvom min virksomhed, er bygget på sten af nærvær og med forholdet imellem forældre og deres små børn som mørtel. Så har jeg måske alligevel overset en retning. For nærvær gælder i alle retninger. Og man skal virkelig ikke glemme hvor vigtigt det er at være nærværende opad. Til egne forældre. Og med de ord, vil jeg poste dette indlæg. Åbne min tlf og sende min far en sms og invitere ham på smørrebrød. Bare ham og jeg. For måske mit farbatteri også er lidt fladt.