En sund mor med en numsemand

[caption id="attachment_777" align="aligncenter" width="339"]Min nye livsstil. Masser af grøntsaget og kød! Min nye livsstil. Masser af grøntsaget og kød![/caption]

Børns logik ER og bliver sjov. AHAHAHA jeg griner bare ved tanken om mængden af guldkorn der vælter ud af Charmetrolden for tiden. I lørdags var vi til svømning. Mor har nemlig fået grønt kort hos lægen, og må igen færdes i både svømmehaller og spabade, som det passer hende.

Så lørdag var det mor og søn tid. YeHA. For første gang i MEGET lang tid var jeg uden baby A og KUN med store A. Han er nemlig begyndt til svømning. Blæksprutterne i Vestbadet hedder de. Kan i øvrigt varmt anbefales. Svømning i vestbadet for små poder, altså. Oh dear det er godt. Der er familie omklædning. Der er en milliard svømmebassiner til alles behov. Os´ til de kedelige der bare ligger og svømmer frem og tilbage. Har aldrig rigtig fattet den sport. Der er varmtvandsbassin i et aflukket rum til baby svøm. Og så er der er en KÆMPE mørk rutschebane med lys i.

Så mor hér hoppede i bikinien. Og krydsede fingre for at hængemaven, bare for en stund, kunne trodse tyngdeloven og bare se en lille smule ikke gravid ud. Did not happen. Strategien blev så, hurtigst muligt at komme fra omklædning og ned i et bassin. Uden at løbe. For det må man ikke i en svømmehal. Siger August. Arh, men han forstår sig jo heller ikke på kropsidealerne. Den lille politimand. Og er tilsyneladende også svært ligeglad med at vandet steg en meter da jeg hoppede i.

Oh well, jeg lærer det aldrig. At elske løs hud og strækmærker. Jeg øver mig. Men jeg lærer det sgu nok aldrig. I stedet er jeg gået all in på sund mad. Når nu de skide mavemuskler ikke har tænkt sig, at samle sig før Elvis udgiver sit næste album. Så kan jeg da i det mindste prøve at mindske mængden af overskuds-mig der har sat sig på lår, baller og overarme. I virkeligheden er projektet ganske simpelt. Nul Kulhydrater og nul slik! Tilgengæld masser af grøntsager og kød. Og kage. Jeg må gerne spise kage. Det skal sgu heller ikke blive ALT for kedeligt at være til. Så har faktisk eksperimenteret med sunde kager, ku jo være man blev overrasket. Og det er jeg blevet. Positivt. Indtil videre er det blevet til en Chokolade kage bagt på dadler og Chokolade Avocado muffins.

TIP: Jeg er mega allergisk overfor mandler. I stedet har jeg kastet mig ud i den dyre variant, abrikoskerner. De både ligner og smager som mandler. Et hit herhjemme. Køb dog kun en lille smule at teste på, så i ved om det os virker hos jer:-). Så nu glæder jeg mig endnu mere til jul, hvor jeg altså for første gang skal have Ris A la Mande AVEC mande:-). Hu fucking ra! Mandelgaven here I come!!!

[caption id="attachment_771" align="aligncenter" width="471"]WP_20150429_08_33_19_Pro Chokoladekage lavet på Dadler[/caption] [caption id="attachment_770" align="aligncenter" width="471"]WP_20150518_15_21_16_Pro Chokolade og Avocado muffins[/caption]

Må runde af... Har en plade kørende på repeat i baggrunden. Super spændende. Måske I kender den? "Moar, Moar, Moar, Moar, Moar, Moar, Moar, Moar, Moar, Moar". Aner ikke hvordan man stopper den? Føler jeg har prøvet alt! Er dog lykkedes med at skifte plade. Ikke stoppe. Bare skifte. Meget nemt.

Mig: "SÅ! Nu er det forbudt at sige mor den næste halve time". Stilhed. KORT. Ny plade. "Faar, faar, faar, faar, faar, faar, faar, faar, faar, faar, faar, faar, faar".

Nårh ja og så var der den sjove bemærkning fra svømmehallen. For lige at binde en fin sløjfe på indlægget uden rød tråd. Mormor har lært August at gå i sauna. Efter badet beder August om at komme ind i det varme rum. Optur tænker jeg og går med. Sammen med en anden mor og hendes datter. August: "MoooAr?", "Har du os en tissemand?". Mor: "Nej skat, det har jeg ikke". Stilhed. August: "Har du så en numsemand?"

Oh dear, der er noget med mig og saunaer... Læs indlægget med den nøgne mand på D`anglettere, hvis du keder dig.

God pinse allesusammen.

Jeg elsker jer for at læse med. VIRKELIG!

//C