Ihvertfald i et døgn var vi oprigtigt i tvivl om Bastian ville overleve! Så slemt stod det til.
Den ramte os, med 180 i timen på en mandag. Og har stædigt holdt ved ugen ud.
THE man flu!
Den værste sygdom af dem alle. Der hvor ingen må sige noget. Alt lys skal være slukket og det eneste der virker er Chips og Netflix. I mørke. Og hvis muligt, ingen menneskekontakt. Overhovedet.
Så jeg har været alenemor hele ugen. Ej bevares, han hjalp med ungerne da jeg var et halvt døgn i Odense fredag. Det tog så, så hårdt på ham, at jeg har betalt tilbage lige siden ved at tage begge børn ind til mig, hver nat og stået op med dem, så den halvdøende kunne få fred til Netflix og recovery i børneafdelingen.
I skrivende stund er det søndag midnat og jeg ligger i smørhullet, med et barn på hver side. Eller rettere, Banana har lige roteret 180gr og ligger nu i fodenden OVENPÅ mine ben, og min store dreng har just lagt begge arme henover mit bryst og sit hoved på min skulder.
Jeg er med andre ord, pakket ind i guld, børn og kærlighed. Og kommer til at sove ad helvede til.
Vi har (udover manflu) haft en dejlig weekend. Med bagning af
disse gigantiske kanelsnegle igår, og stor surprise fødselsdag imorges.
Og så har jeg
shoppet lidt forårslækkerier. Jeg syntes det var synd for mig at nogen var ramt af man flu.
Iøvrigt er jeg halvvejs igennem mine
sugarbearhair dvs. jeg har spist dem i snart halvanden måned. Og jeg synes faktisk jeg kan mærke en forskel. Og så smager de af slik! Men jeg har lovet migselv at give dem tre måneder.
Godnat dagbog nu SKAL jeg sove.