Kære dagbog,
Imorges ramte mandagen mig, som en vasker fra folkeskolen. Kold, klam, våd, og træls.
Jeg var gnaven allerede før jeg var rigtig vågen. Sådan ingen-lunte-til-noget gnaven.
Tulle har været syg siden onsdag aften, og måtte blive hjemme igen idag.
Jeg har muligvis selv PMS...
...hvilket ingenlunde gør noget nemmere. Og når jeg siger muligvis, er det fordi jeg ikke har en kæft styr på min cyklus, efter jeg fik hormonspiral i Oktober. Som iøvrigt lever fint op til sit navn.
HORMON spiral! Er du sunshine jeg er blevet et vanskeligt menneske når jeg har PMS. HORMONELLA!!! (Jaja, Jeg ved godt jeg skylder et indlæg om mine erfaringer. Det er på vej. Er skrevet. Skal blot gennemlæses, og så mangler jeg et passende billede.)
Men imorges hersede Bastian mig ud af huset. Han kommanderede mig ned for at træne og for at hoppe i havet. Bogstaveligt talt.
“Gå ud og find glade Christina! Du har brug for dig-tid!!!”
Sagde han.
Og så kørte jeg den store i børnehave og mig selv i Fitness DK i Søborg.
Langsomt blev humøret lidt bedre. Lidt. Og det gik yderligere et nøk op, da jeg et par timer efter kæmpede mig i sne og modvind ned til Helgoland.
Den vinterbadning kan noget helt særligt! Og åh jeg gad godt jeg havde mere tid til det. Eller ikke boede så langt fra Amager Strandpark.
Men lige pt. er det hele gudesmuk og frossent! Så jeg måtte ud og have lidt terapi i saunaen på badeanstalten.
Og nej det er ikke en option at hoppe i Bagsværd sø. Og jeg kan heller ikke bare tage en vinterbadeklub på Strandvejen. Der er sindsyge ventelister til den slags. Og nu er jeg endeligt inde i Helgoland. Og jeg elsker det!
Så idag hoppede jeg i havet, ned igennem et lille hul der var hugget i isen. Kæft det var koldt! Men åndssvagt godt for både min krop og sind. Faktisk tager jeg koldt bad hver dag. Jeg elsker det kick det giver. Som om alle celler bliver vækket. Sådan et kort styrtebad efter det varme. Bonus er at jeg aldrig fryser når jeg kommer ud af badet.
Inden jeg vendte snuden mod hjem, for at overtage sygeplejerske tjansen, tog jeg et smut i Ikea. Nu skulle der gøres noget ved manglen på hyggebelysning i hjemmet. Så eftermiddagen er gået med at hænge natlamper op og samle diverse skrivebordslamper til ungerne.
Pt ligger jeg under Tulles røde junior dyne. Hun ligger ved siden af mig og er allerede i drømmeland. Jeg ligger bare lidt og nyder hendes duft, den lille varme krop og lyden af sutten. Så længe det varer. Sutten altså. Åh hvor jeg elsker det lille selvstændige, charmerende væsen.
Godnat fra mig og mit første dagbogsindlæg.
