SKÆNDERIER og lorteparforhold

03c9cc42-8812-4ff3-90b5-8577fe6857eeMange kender det. Få taler om det. Vi synes det er pinligt. Og tror vi er de eneste. De eneste der skændes. De eneste der råber af hinanden. De eneste der smækker med dørene og dagligt er irritable. Og lever man, som os, livet med små børn, er det kun yderligere brænde på det bål.

Vi går til parterapi! BUM!

Som andre går til frisøren. Ellter tandlægen. Ja sågar lægen. Så går vi til Svend Bent (dæknavn, da jeg ikke har spurgt om det er ok jeg nævner det her på domænet). Svend Bent laver en touch base på vores parforhold, som jeg godt vil indrømme, har lidt under de kummerlige forhold vi har budt det de seneste 3 år. Her tænker jeg på opgraderingen til to børn, mangel på søvn, 2 timers grådseancer hver aften, huskøb, hussalg, jobskifte og startup, samt usind ting jeg sikkert har glemt. Det har taget hårdt på os. Og vi har kæmpet. Som ægte fightere har vi kæmpet os tilbage i hinandens arme. Og det føles godt! Rigtigt og godt! Men jeg VED vi ikke er de eneste. For lidt tid siden sad jeg sammen med to dejlige piger fra min mødregruppe. Og henover kaffen fik vi vendt verdenssituationen og fundet ud af, at vi alle synes det er omtrent lige hårdt. Vi blev enige om, at kunsten at bibeholde et nogenlunde forhold i et liv med små børn, er ligeså hårdt, som at cykle op ad Valby bakke. I modvind. På flade dæk. Det er røvhårdt! Og før man får set sig om er den nemmeste (og eneste) udvej skilsmisse. To sætninger ressonerer jævnligt i mit hoved for tiden. To sætninger gode veninder har sagt til mig (uafhængigt af hinanden), i løbet af en lidt svær periode. “Hellere fortryde at vi gav det en chance, end fortryde at vi ikke gjorde det” Samt ”Hellere kaste børnene lidt rundt nu, end kaste dem rundt resten af livet!” Jeg ved godt den sidste kan ramme nogle lidt dybt. Det er ikke meningen og det beklager jeg. Og for nogle ER den sidste (og mest rigtige) udvej skilsmisse. Men for os, var der et skud mere i bøssen! Og vi brugte det. Og det føles godt! Alle burde give Svend Bent en chance. Og I er ikke de eneste der skændes højlydt. Det sidste lover jeg!!!! Vi er ihvertfald to mere.