En vinder og en march
Det er søndag, og jeg hænger ind over køkkenbordet. Jeg har lige sat madpakken i køleren, har kølig rosé i mit glas og en snøffel ved siden af mig (løgn! Jeg har lige ædt den....).
Vi har haft en hyggelig weekend uden for mange planer. Hvilket iøvrigt er med fuldt overlæg. Grundet flytning og kraftig reaktion hos børnene har vi skåret ned på alle planer. Barberet helt ind til benet. Og lever nu nærmest kun af de spontane, som vi kan beslutte lige præcis når vi ved om formen er til det. Så i denne weekend havde vi én aftale og det var idag. Og det var den årlige familievandring for Julemærkefonden. Hvor vi i rask trav tilbagelægger 5 eller 10 km. For efterfølgende at lægge en bund af æbleskiver, der toppes med en velassorteret julefrokost.
Den store gik alle 5km (6 blev det til, da vi fór vild et par gange). Uden det fjerneste brok. Den bette gik 2 METER, og brokkede sg hele vejen. Sådan er vi så forskellige.
Nu er det aften. Begge unger er puttet, jeg har som sagt vin i glasset, og er i et fint humør. Når jeg har annonceret vinderen af min Nilens Jord konkurrence, vil jeg ondulere den vask jeg satte over tidligere, og lægge mig horisontalt et eller andet sted i huset.