Hvorfor er alentid med børnene vigtigt?

korr Jeg har hørt det mange gange. Især på det seneste. Efter flytningen har vi haft en voldsom reaktion fra den store. Det har på ingen måde været nemt for ham at blive revet op med rødderne, og placeret i helt ny jord. Når man er fyldt 5 år, så er relationerne til de voksne (pædagoger) røget i baggrunden. Og relationerne til de jævnaldrende børn sat i fokus. Og det er ikke sådan at forklare lille Johannes Birger at han SKAL lege med Alexander Rasmus, fordi han er ny. NOPE! Det er op til ungerne selv.

Det er op til det nye barn at finde en plads i hierarkiet og i de i forvejen dannede grupper.

Og det er hårdt! Det er denundelynme hårdt! Det vil jeg skrive under på, med blæk og det hele. Han har egentligt ikke lade sig det bemærke i børnehaven. Eller andre steder (har vi fået fortalt). Men DERHJEMME! OH LORD! Jeg vil ikke gå i detaljer, men vi har haft med en meget vred 5-årig at gøre. Og det gør ondt i et mor hjerte. Og man vil gøre alt der står i ens magt for at få ændret den kurs. Hvis I sidder andre nyligt flyttede familier derude, så VID at det er ganske normalt. Men, tag det alligevel alvorligt. En flytning er en af de største stressfaktorer. Både for børn og voksne. Til at starte med brugte vi Lolas gode råd om at skabe ro og åndehuller i en travl hverdag. Noget med at have komplet ens morgener, fjerne alle slags aftaler, cykle ture i skoven, og give børnene medbestemmelse (hvor muligt). Det har helt klart hjulpet. LANGSOMT er vi ved at få vores gode gamle, søde, empatiske dreng tilbage. Og så var det at jeg flere gange havde fået dette råd. "Hold en far/søn dag!" eller en "mor/datter dag" eller "mor/søn dag", etc. Fra forskellige vinkler fik jeg gode erfaringer med sådanne regelmæssige dage. Hvilket kun giver mening. For I mit hoved gælder følgende:

Ved at styrke de individuelle bånd, styrker man (relationerne i) fællesskabet!

Sådan må det være. Vi gør det jo også i børnehaven. Vi arrangerer legeaftaler, ved siden af dagligdagen, for at styrke deres relationer i institutionen. Eller på job. Vi drikker gerne en ekstra kaffe privat med en kollega. For det er rart at have en fortrolig i sin hverdag. Man bliver mere selvsikker, og man hviler mere i sig selv hvis man ved man har en allieret. Og det gælder både ude og hjemme. Vi har taget det til os, og nu indført (overført) det i (til) familien. I lørdags havde vi den første separate weekend. Drengene tog på tur, hvor A fik lov at bestemme alt hvad de skulle lave. Imens tog jeg på udflugt med den bette. Det var MEGA hyggeligt! Og da jeg puttede den store her til aften, var det med denne besked:

"MOR!? Hvis jeg en dag fanger et rådyr! Ikk´?!"

"Så vil jeg give det til dig!"

Tænker ikke man får vildere kærlighedserklæring fra en 5-årig!


img_10081 img_10191