Husk på jeg har korte ben! Og noget om en hest!

Ooooog sådan startede min dag!

Førstefødte: "MOR?"

"Hvornår må jeg få en hest?"

"Den skal være sort og hedde Tornado."

Den upædagogiske men konsekvente Mor: "Aldrig skat!"

Førstefødte: "Okay, må jeg så høre Despacito!"

Far begynder at søge i Spotify.

Den tålmodige Far (egentligt henvendt til Mor): "Hvem har lavet den?"

Førstefødte: "Polly!" (red. Førstefødtes bedste veninde på 5 år, som introducerede ham for Luis Fonso og Despacito i søndags!)

https://www.youtube.com/watch?v=kJQP7kiw5Fk Jeg dør lidt over de sjove hjerner der findes inde i hovedet på de unger. Hold nu kæft! I kan iøvrigt godt glæde jer til imorgen. Der udgiver jeg en liste af den bettes ordforråd p.t. Se bla. hvad hun kalder en Fidget Spinner! #cliffhanger! Og hav så lige en lækker onsdag, hvor jeg så småt begynder at mental forberede mig til en uge i USA uden mand og børn. Men med egen seng! Det kan også noget helt særligt! Savnet kommer da helt sikkert til at være der. Men som, oftest, gælder det for mig om at se det positive i så meget som muligt. I næste uge gælder det muligheden for at sove uden fingre i øjnene. Og tisbleer i hovedet. #detkannogetmagisk Og så har vi iøvrigt gang i en debat på job (og i mit hoved), hvor jeg argumenterer stærkt for at alle os med korte ben. Og hér taler jeg ikke fuld højde. Nej os med procentvis kortere ben end gennemsnittet. At vi bruger mere krudt på at løbe en 5k, end dem med lækre lange stænger! Vi skal jo for helvede tage flere skridt! Er I ikke enige? Jeg kan da ikke være den eneste med korte ben på linien!?!? Help me out here! Fotocredit min søn på 4 år! Jeg ser potentiale (stærkarmemoji). Og det er uden filter. Det havde jeg sgu ikke tid til.