Må man have fingrene i munden når man laver mad?

`Overskudsmor!´ Hører jeg ofte på snappen når jeg hiver ungerne med i køkkenet. Og det er bestemt ikke fordi jeg vil undskylde på nogen måde, eller forklare, at jeg ikke er en overskudsmor. Men vil alligevel gerne slå et slag for, at det nogle gange kan være en hjælp til selvhjælp at inddrage børnene. På sigt! Jeg arbejder altså hardcore på at gøre ungerne selvkørende. Og, i denne sammenhæng, lære dem hvordan de skal lave sushi til mig! MUAHAHAHA! I forgårs havde jeg 2 legekammerater med hjem fra henholdsvis børner og vugger. Jeg var, med andre ord, alene med 4 små mennesker i alderen 2, 3, 4 og 4. ÅR! Med en overvægt af drenge. Dagen forinden havde jeg spurgt August hvad de ville have at spise, og han svarede (mors dreng) SUSHI! Som han plejer. Og jeg svarede, som jeg plejer, det er for dyrt. Men så fik jeg lyst til at overraske ham. Samtidig med at jeg tænkte det var et smart træk at have en aktivitet der kunne holde ungerne beskæftiget, ja og sågar måske lære dem noget. Men jeg var stadig nærrig. Så jeg drønede i Føtex og købte sushiris, tang, bambusmåtter, en røvfuld grøntsager og en enkelt pakke røget laks. Og fik en p-bøde. Så meget for at spare! TSK! Og så fik jeg alle børn, på rad og række, til at vaske hænder. Grundigt. Bænkede dem om bordet, uddelte bambusmåtter, og lavede en enkelt demo for dem (min debut i sushi lavning, by the way). Og instruerede dem i, at de skulle kalde, når tangen skulle rulles. Alt blev klistret ind i ris. Men netop fordi det klistrer sådan, røg der minimalt på gulvet. Mest på børnene. På bordet havde jeg lagt en gennemsigtig voksdug, så de arbejdede bare direkte derpå. Jeg kylede en portion ris på hver af ungernes tangmåtter, og sagde:

"Unger! Når man laver sushi, så er det MEGET VIGTIGT ikke at have fingrene i munden!"

Inden jeg fik fuldendt sætningen, kiggede jeg ned. Og foran mig, sad begge drenge med hele klørfem inde i hver deres respektive mund. Store opspillede øjne og et `HOV!!! (hvad sagde damen!?!?!)´ malet i panden. Mig: "Nååå, men vi kan os bare aftale at alle spiser deres egen sushi rulle" Vi fik talt lidt om, at tang er havets græs. Og de fik indsigt i, hvordan sushi kommer til at se ud som sushi. Og at fisk slet ikke er farligt. Ja! Vi spiser for lidt fisk. Og vi fik lært (igen) at fingre i kropsåbninger, under madlavning, er et absolut NOGO. Jeg havde store intentioner om at få hapset nogle gode billeder af seancen. Det var der ikke tid til. Overhovedet. Det beklager jeg. Men de var fine! Rullerne altså. Og sikkert også billederne. Jeg påtænker derfor at genbesøge succesen imorgen, med Loui´s unger. Og siden vi da er 2, måske 4 voksne. Så er der muligvis mere tid til fotoshoot. Nu vil jeg hoppe tilbage til arbejdet. Med Louipigen. Det kalder. Og meget apropos arbejde. Så har jeg de sidste uger, nej! måneder holdt noget hemmeligt for jer. Nu har jeg sat ord på det. De ligger i kladder. De mangler et billede. Og så mangler de at jeg samler mod til mig, og trykker `udgiv´. Klem herfra!