Hvad mon jeg lærte i London? En tur med Nilens Jord.

nilens jord Ambassadørsamarbejde -spons. Kl 12.39 landede vores fly på dansk jord. Efter et noget bumpy ride. Jeg bliver aldrig luftsyg. Eller angst for at flyve. Jeg gjorde begge dele. Tilgengæld har vi haft nogle super hyggelige dage i Londons gader. Jeg var inviteret derover af Nilens Jord, for at deltage i Allergy Award. Lige siden jeg fandt ud af, at jeg var med rogn første gang, har jeg været fan af dem. De kan nemlig, som nogle af de eneste, bryste sig af at have make up som selv allergikkere kan bruge. Kræs for øregangene og en gravid allergiker. Mig. Vi fløj over søndag formiddag, blev hentet i lufthavnen af den mandlige version af Whoopi Goldberg, checkede in på (er jeg sikker på) Londons hyggeligste hotel. Hotel Mimis. Værelserne var et frimærke med en seng, skråvægge og ørepropper. Beliggende i hjertet af SOHO. Jeg har aldrig været i London før. Og skal HELT sikkert tilbage. Selvom August under aftensmaden igår, konkluderede at dét fik jeg ikke lov til. Tror han har savnet mig. Og vice versa. Hele mandagen gik med Allergy Award. Og jeg blev klog(ere) på børneeksem og hudpleje og sunde vaner i forhold til cremer og make up.

Det næste jeg vil fortælle, er muligvis lidt kringlet at forstå. For det ER kringlet.

Fra talerstolen fortalte de bla. at æteriske olier, lidt fejlagtigt opfattes som super sunde. Og det KAN de muligvis også være. Men de er lavet af naturen. "Dét skidt" (som min morfar altid sagde med et glimt i øjet). Den kan man ikke altid styre, og den er da også årsag til at jeg døjer med gevaldig høfeber hvert år. Og som Ida (fra Nilens Jord) sagde, man har vel heller ikke lyst til at kaste sig i en bunke af brændenæller?!?! Og de er jo sådan set også natur. Eller min yndlings forklaring der, i mit logiske hoved, giver sindssygt god mening. Forestil dig at du har en creme med lavendel duft i. Ganske harmløst, tænker du. Men der står ikke noget om hvad der OGSÅ kan være i. For man har ikke en jordisk chance for at vide PRÆCIS hvad den lavendel har med sig af hemmeligheder. Vi kan nemlig aldrig få at vide hvilke andre blomster (og træer) bien har snærvet i gulvet, inden den satte sin mås på lige præcis dén lavendel der kom i din creme(!). Måske den havde haft en hed affære til et birketræ? Så ville der sidde lidt birketræ på biens dertilindrettede, når den fløj videre til lavendelen. Dén lavendel der kom i din creme og i sidste ende i dit ansigt. Ikke så hensigtsmæssigt, hvis man er super allergisk overfor birk. You see? Anywho, Nilens jord har gjort en dyd ud af at fjerne alt overflødigt fra deres produkter. For som Berit (stifteren) sagde, "Jeg er da bedøvende med om der er parfume i min mascara, mine øjenvipper behøves ikke at dufte af noget". And I couldn´t agree more! Så de gør hvad de kan for at skrive ALT indhold på pakningen, og have så meget indsigt i udviklingsprocessen som muligt. Og nu vi taler om Berit, så er hun den slags karrierekvinde jeg beundrer hver en kvadratcentimeter af. Hun, og hendes mand Lars, fik en fix idé da de var i starten af 20´erne, de ville skabe sund skønhed for alle. Og så jagtede de den med liv og sjæl. Vi fik muligheden for at sludre med hende over en drink, og jeg blev åndssvagt inspireret af hendes personlighed og tilgang til livet.

Lige inden hun smuttede videre til middag spurgte jeg om hun ville sætte 5 ord på hvad Nilens Jord betød for hende? Hun sagde, `Fem? Åh det var mange´. Og gav mig 10.

Kvalitet - Renhed - Allergivenlig - Skønhed - Pleje - Genkendelighed - Nemt at anvende -Åbenhed - Ingen unødig tilsætning - Skandinavisk

I næste uge skal jeg til event med selvsamme mærke. Vi skal lære at lægge en proper make up! Og jeg GLÆDER mig. Følg endelig med på snappen, hvis I vil se hvordan det kommer til at gå for sig.

Nu vil jeg drible i seng. Og sove til Anna pjevser. Så vil jeg tage hende med under dynen, og sove til imorgen tidlig.

Nat nat hér fra køkkenbordet hvor indlægget er skrevet færdigt.