Hvem i alverden har lavet den regel, at når man ENDELIG er uden børn i sengen. Og iøvrigt kan sove til langt op ad eftermiddagen, hvis det er det man har lyst til. Så vågner man guhjælpemig stadig kl. 6.30?!?! Men jeg fik da installeret en skridttæller app, tjekket vejrudsigten i både Madrid, København, Segovia og Nice(?), opdateret én milliard apps, og kørt Facebook feeded igennem et par gange. Eller 8.
Det går godt. Det går rigtig godt. Vi ankom torsdag eftermiddag lige omkring spansk frokosttid, nåede ganske kort at få flyttet indholdet fra kufferter over på hotelhylderne, førend vi satte solbrillerne på snuden og indstillede gps´en på Plaza Mayor.
Her bestilte min mor en øl og jeg en `Clara con limon´ (red. 1/2 øl og 1/2 citronsodavand, smager himmelsk og friskt!). On the side købte vi Madrids dyreste tapas, men virkeligt gode. Og virkeligt store portioner, så det endte med at udgøre vores aftensmad.
Vi råhygger os, vi sludrer, vi er stille, vi kigger på folk, og så passer vores skridtlængde som fod i hose til hinanden. Så at vandre 15 km rundt i Madrids gader med min mor, det fungerer bare.
Jeg er kun blevet pinlig over hende én gang. Det var i køen til Picassos maleri, Guernica. Min mor går meget op i køkultur, så når nogen forsøger at møffe sig foran. Så får de det at vide. På dansk. Og højt!
"Mor for faen".
Tilgengæld mobber hun mig med at jeg absolut skal snappe mig igennem hele vores ferie. Og alligevel synes hun det er lidt hyggeligt, når vi om aftenen ligger i hver sin sengekonvolut og kigger vores story igennem.
Vi har det godt. Rigtig godt. Solen skinner, jeg smører mig 14 gange dagligt med faktor 50, og alligevel er jeg en krebs i panden. Maden er vidunderlig, vinen er himmelsk, Madrid emmer af liv, og alt er som det plejer.
Jeg brygger på et 'tips til Madrid' indlæg, i form af noter på diverse servietter og ved for-hånden-værende turistbrochurer. Så er man til den slags, smider jeg det online ved hjemkomst.