Mig og min kiddo feat. Cana og Jens

Der gik lige lidt hussalg i den, det beklager jeg. Men bare rolig, vi er ikke færdige med denne føljeton. Jeg knuselsker den stadig, og er pjattet med at læse ungernes kreative og dybe svar. Idag er det Cana og Jens der giver den hele armen. Og jeg måtte grine lidt (på den kærlige måde) over hans bud på Canas ønske feriemål. Cana er du sikker på at han ikke har ret? Shit det er sjovt. Ligesom hans svar med højden. I kender hende sikkert allerede, den skønne blogger og herlige mor til Jens og Peter, smukke smukke Cana. Tag godt imod hende og søde Jens på 5 år: collage Hvad tænkte du om Jens´ svar? ".....egentlig var jeg ikke overrasket over så meget; især fordi jeg jo ved, at han er fem år gammel og at fem-årige er hysterisk morsomme. Og altså, så synes jeg selvfølgelig at det var drønsødt, at han stillede sig op på stolen og viste hvor høj jeg er. Jeg mener, han har jo ligeså meget ret, som hvis han havde sagt 1.78 cm - bare på en sød og naiv børne-måle-måde." 1. Hvornår er jeg en sød mor? Cana: Når jeg ser og imødekommer mine børns behov, uanset om det handler om kram, fridage, legeaftaler, pandekager eller ipad. Jens: Når du er sød ved mig, på min måde og når de giver mig lov til de ting jeg spørger om.   2. Hvad er min yndlingsmad? Cana: Jeg har faktisk ikke rigtigt nogen livret, men jeg elsker alt med brød. Og ost. Og slik, selvfølgelig, som jeg altså af og til – stadig, som 30-årig – kommer til at spise mig mæt i, inden aftensmad. Jens: Risengrød   3. Hvor vil jeg gerne rejse hen? Cana: Well, jeg elsker at rejse og jeg rejser gerne på mange forskellige måder. Lige nu hvor det grå danske vejr efterhånden hænger mig ret langt ud af halsen, drømmer jeg nok mest om at rejse til en lille ø, et sted langt væk i Asien. Med hvide sandstrande og masser af frisk frugt – og allerhelst sammen med en masse af vores venner. Jens: Lalandia   4. Hvad gør jeg, der gør dig rigtig glad? Cana: Jeg bruger en hel dag på at lege med LEGO, iført nattøj, naturligvis. Jens: Du giver mig lov til at se fjernsyn og bager sådan nogle kager, som vi lige har fået (De er seriøst verdens nemmeste og så er de endda sunde. Find opskriften HER)   5. Hvem er bedst til at køre bil (mor eller far)? Cana: Det plejede faktisk at være mig, men efter vi er flyttet til København og jeg i løbet af de seneste to år, nærmest ikke har kørt bil, er jeg faktisk blevet dårligere – eller i hvert fald mere usikker, så nu tror jeg Thomas tager prisen som den bedste bilist. Jens: Det ved jeg ikke lige. [How would he know – Jens kører ligeså lidt bil som jeg, så han aner det nok vitterligt ikke]   6. Hvem er bedst til at lave mad (mor eller far)? Jens: Mor. Cana: what Jens said. Altså, uden tvivl, ha ha!   7. Hvad siger jeg tit? Cana: Ved du godt at jeg elsker dig? – og af dem jeg er mindre stolt over: Øjeblik. Jens: Jens. Peter.   8. Hvad gør mig ked af det? Cana: Når mine børn ikke gør som jeg beder dem om og når jeg tilsyneladende ikke kan trænge igennem til dem, uanset hvilke pædagogiske overvejelser og kneb jeg forsøger at gøre brug af. Jens: Når jeg er sur på dig.   9. Hvad arbejder jeg med? Cana: Jeg blogger. Mest. Og laver podcast og lidt radio og alt muligt andet der er fulgt i halen på min blog. Jens: Du skriver. Og læser.   10. Hvor høj er jeg? Cana: Jeg er 178 cm Jens: [stiller sig op på stolen og rækker højre hånd så højt op i luften som muligt] Så høj!   `Mig og min kiddo feat. Sneglcille og Otto´. Findes lige HER! `Mig og min kiddo, feat. Voxtrup, Arthur og Herman´. Findes lige HER! `Mig og min kiddo, feat. Superheltemor, A, L og N´. Findes lige HER! `Mig og min kiddo, feat. Lillemor og Kummefryseren´. Findes lige HER! `Mig og min kiddo, feat. Linda (Blogsbjerg) og Anton´. Findes lige HER! Tusind tak søde Cana, både til dig og Jens. Jeg er vild med jer og jeres svar.