Jeg siger det lige ud. Jeg har udviklet et crush. Han hedder Esben Smed, og han er indehaver af hovedrollen i filmatiseringen af Aminas Breve. En film der havde gallapremiere igår. En gallapremiere som jeg, igår aftes, fik lov at opleve fra 2. række i Dagmar. Omgivet af seje produktionsfolk, stuntmen, skuespillere, familie, og presse.
Fra jeg satte min mås i biograffens sæde nr. 11, til rulleteksterne trillede nedover på lærredet, trak jeg ikke vejret. Jeg spiste ikke af mit slik. Jeg var fanget. Fanget af en fantastisk fortælling og et eminent skuespil.
Jeg så filmen med hele min krop. Jeg heppede på Janus (hovedpersonen). Jeg klemte neglene i sædet under slåskampene. Jeg krydsede fingre for katten. Og jeg følte med Amina.
Janus, eller Esben Smed (som spillede ham), gjorde et forrygende stykke arbejde. Han var så utrolig troværdig, dygtig, og velspillet. At man ikke kunne undgå at blive en smule lun på ham.
Jeg troede jeg forstod hele filmen.
Det gjorde jeg ikke. Eller gjorde jeg? Det er den type tænke film, hvor man efterlades med flere spørgsmål, end svar, og en overdøvende trang til at se den igen.
Da filmen var slut, var der stille. Helt stille. Ikke en slikpose hørtes. Der var en kæmpe respekt fra salen. Og alle så rulleteksterne til ende.
Først dér blev der klappet højlydt og længe.
Og så bød instruktøren, Jacob Bitsch, hele crewet på scenen. Og der var applaus og hujen fra salen. For det var så satans veldrejet, -skrevet, og performet. At man ikke andet end kan give filmen de vildeste roser med på vejen.
Så lov mig at din næste biftur, bliver med Janus og Amina på plakaten.
Nu vil jeg finde bogen frem og læse den.
Er du nysgerrig? Så se traileren fra Scanbox hér:
https://www.youtube.com/watch?v=dtmdke2kUlQ
p.s. undskyld Esben for at vi nærmest overfaldt dig efter filmen, som en flok (høflige) teenagetøser. Men vi mente det godt. Og vi ville bare enormt gerne rose dig, og høre hvad slutningen egentlig handlede om!?!?