Kære trætte mor, denne her er til dig!

via GIPHY Imens jeg scrollede igennem 130 kladder, altså indlæg jeg helt eller delvist har skrevet, faldt jeg over dette. Og fik en pludselig trang og lyst til at dele det! For du er IKKE alene. Vi er mange!!! TRUST ME!!!

Så kære trætte mor...,

  • Dig der låser dig selv ude på badeværelset, for at græde af afmagt.
  • Dig der råber af dine børn, og tynges af dårlig samvittighed når de er puttet.
  • Dig der forsøger at hente dem tidligt, men igen ikke når det.
  • Dig der desperat prøver at gøre det rigtige, og kun får et `dumme mor´ som tak tilbage.
  • Dig der løber rundt hver aften og samler legoklodser og puslespilsbrikker op fra gulvet, kun for at gøre det endnu engang dagen efter.
  • Dig der står op hver nat for at trøste et grædende barn.
  • Der der nogle gange har lyst til at skride fra det hele, fordi det synes nemmere.
  • Dig der igen, skal kæmpe dig igennem en dag med afbrudt og alt for lidt søvn.
  • Dig der for 4. gang i denne måned bliver hjemme med syge børn.
  • Dig der prøver at være verdens bedste mor, men alligevel ikke er tilfreds.

DU ER VERDENS BEDSTE MOR!

Du gør ALT det rigtige. Og de elsker dig for det.

De ser op til dig. De forguder dig. De tester dig, men ikke af ond vilje.

Du er deres klippe! De små hænder, og de store øjne. De tror på dig! På den DU er!

For du er deres mor! Og det vil du altid være!

Hold ud derinde! En dag er de fløjet fra reden. Og ved hvert et blink, lærer du dem at begå sig i verden.

Du lærer dem at håndtere, selv de svære tider. For det kan du!

For du er nogens mor! Og de vil aldrig bytte dig for noget.

Så hold ud! Vær stærk. Og tro på at du er den bedste mor for dine børn! For det tror de på. Og det ER DU!