Klokken er 22.00 I know. Ifølge alle kloge blogger guru´s, er det alt for sent til at udgive et indlæg. Men jeg er ligeglad. Jeg bliver NØDT til at råbe det ud til verden. HELE VERDEN!
JEG TROR SGU HUN SOVER! Anna that is.
Og ikke bare almindeligt sover. NÆH NEJ! Hun blev puttet (efter vores nye rutine) kl 20.15 sammen med August. Jeg lukkede døren og sagde godnat skat. Og gik ind i stuen. På en ganske almindelig aften (som så ikke er idag... åbenbart), ville Anna på nuværende tidspunkt have grædt og kaldt imellem 10-50 gange. Og vi ville være gået frem og tilbage imellem stue og hendes værelse. For til sidst at ende med enten at stå med snotten nede i reden, og røven i vejret. Eller hive hende op og vugge hende i søvn i armene.
Nu er der gået 1 time og 56 minutter (ikke at jeg tæller), og hun har ikke grædt én eneste gang! IKKE ÈN! Det er ALDRIG sket før. ALDRIG! Som i NEVER EVER!
Hun har kaldt kort på mor (altså mig) 3 gange. Men det var det. Ikke engang brok.
Hvad faen sker der!?!?
Jeg er på halen over det! Og håber inderligt at hun kan igen imorgen, imens jeg er til fest, og farmand er alene med kiddos. Og søndag, når jeg har tømmermænd.
Men ved I hvad? Hvis ikke det sker!? Så er det os okay. Jeg nyder hvert et milisekund lige nu.
Jeg ville virkelig ikke andet. Jow, jeg ville sgu da os udtrykke min glæde over hvor tosset sej Morten fra X-Factor er! #mortenforpresident
Hav en skøn skøn aften. Og så vil jeg forsøge at undgå fuldesnaps imorgen.... forsøge. Jeg lover intet....