Man kan låne alt her. På resortet. Alt fra kajakker, Domino træbrikker, svømmefødder, støvede DVD film, og sandlegetøj.
Så det har vi gjort idag. Ikke lånt det hele. Men Bastian og min bror har hentet svømmeveste, og trukket kajakkerne ned til vandkanten. Vi har selv medbragt en oppustelig til Anna. Men lånt til August og de voksne. Og så padlede vi ud. Her til formiddag. Med mormor og begge børn. Fordelt i 2 kajakker. Padlede vi en tur ud til pynten, og hjem igen. Til trods for Annas bange anelser, da vi lagde fra strandbred. Nød vi det alle.
Og nu sprænges jeg snart. Jeg har lyst til at skrige det højt til jer. Så here goes. Vi har medbragt snorkelgear til de voksne hjemmefra. Men hvad vi ikke havde set komme var, at det er August der bruger det mest.
KNÆGTEN KAN SNORKLE! Sådan rigtigt.
Han er 4 år. Og han kan ligge i vandet. Med hovedet under. Og trække vejret. IGENNEM SNORKLEN! Som havde han ikke lavet andet i hele sit bette liv.
Men jeg er ikke færdig! Han toppede den idag.
Nu skal jeg fortælle hvad der skete.
Han er udstyret med badevinger, maske, og snorkel. Og ligger i den lille lagune og plasker rundt. Ganske happy som vanligt. Bastian ser sit snit. Han kalder August til sig. Og siger til ham, at han lige vil vise ham noget.
"Kom du skal lige have vingerne af først! Så skal jeg vise dig noget"
"Okay" siger barnet, og indviliger.
Da begge vinger er kastet op på strandbredden, beder Bastian ham om at dykke igen.
"Prøv nu om du kan se en zebrafisk!"
Og så svømmede han! I åbent hav. Kun iførst badebukser, maske og snorkel.
HAN SVØMMEDE! Rigtigt. Med armtag og ben. Det hele. HAN.SVØMMEDE.
Bastian kaldte på mig. Og sammen stod vi og var målløse. Vores kæber ramte det kridhvide sand. Vi glemte at holde øje med Anna (don´t worry, hun var ok). Og vi stod bare dér. På en strand i Thailand. Og lappede øjeblikket i os.
Jeg greb min maske og min snorkel. Gik ud til ham. Og så snorklede vi sammen. Hånd i hånd. Kiggede på hinanden under vandet. Pegede begejstrede på fiskene. Og svømmede.
Pludselig mærker jeg August klemme min hånd. Jeg kigger på ham. Igennem min maske. Han kigger tilbage på mig, med sine smukke barneøjne. Holder den højre hånd op foran ansigtet og viser mig dykkertegnet for
"Er du ok mor?"
Jeg viser ham tegnet tilbage.
"JEG ER SÅ OKAY SKAT! JEG ER MERE END OK!"
Et øjeblik, der er blevet printet ind på min nethinde. Og som for evigt vil være gemt på et særligt sted for rigtigt dejlige minder.
Nu ligger jeg her igen. På verandaen. Vi har det sgu godt. Sådan rigtig godt. Jeg har helt optur over hvor seje de børn er til at rejse. Til at omgåes fremmede mennesker. Jeg er på halen over Augusts åbenhed. Og hvor god han er til at bane vejen for sin søster. Her er mega varmt. Virkelig. Og julestemning er her absolut intet af. Det er ligemeget. Vi er sammen som familie. Det kunne ikke være bedre.
Imorgen har vi lejet en bil, med chauffør. Nu skal vi skisme ud og se hvad det er for en ø vi bor på.
Fik du læst med fra start?
REJSEDAGBOG D. 18.12.16 -FRA BRØNSHØJ TIL BANGKOK
REJSEDAGBOG D. 19.12.16 -MED BIL OG BÅD TIL PARADIS
REJSEDAGBOG D. 20.12.16 -I SKYGGEN AF ET PALMETRÆ
REJSEDAGBOG D. 21.12.16 -YOGA, MASSAGE, OG FARMORS 100 ÅRS FØDSELSDAG