Rejsedagbog d. 19.12.16 -Med bil og båd til paradis

thai-collage

26 timers rejse. Hawaii pizza og en pasta salmone på en restaurant i Bangkok. 5 timers afbrudt søvn, som nok i virkeligheden var 3. 2 meget trætte, dog overgearede børn med mareridt og hedeslag. 6 timers hasarderet kørsel med en sindssyg thaifør. En politiafspærring, en fartbøde og et militærtjek af pas. 2 timers sejlads på et gammelt skiv. 20 min hyggelig kørsel på overdækket lad i lille lastbil.

Og vi var fremme. I paradis!!! Til trods for meget lang rejse. MEGET LANG! Var det alle sekunderne, vejbumpende og fartbøderne værd! Her er vidunderligt. Intet mindre. Vi bor i Bali hytte no. 6. Med udendørs toilet på den fede måde. Dvs man går igennem den lille hytte på et værelse og ud af en slags bagdør. Ud i bad og toilet. Som består af en forhøjet mur og et halv tag. Ungerne kalder det Luffes hule. Det forstår jeg godt. Luffe bor i toilettet og skal engang imellem have en kop vand ned for ikke at drukne. Det forstår jeg ikke. thai-collage-1 Foran Bali hytte no. 6 er der en lille veranda, med bord, 2 stole og en solstol. Og det vigtigste. Udsigt til azurblåt hav og palmer. Vi er vilde med det. Ungerne kom hurtigt i solcreme og badetøj. Her taler jeg om Bastian, Anna og August. Og hoppede i infinity poolen. Jeg gjorde som jeg plejer. Pakkede ud og lagde på plads. Lige på det punkt er jeg udbredt autist. Det skal ske som det absolut første når vi rejser. Bastian har lært at leve med det. Aftensmaden spiste vi på den lille restaurant der ligger på stedet. Man kommer over til den ved hjælp af en lille bro. Under broen er en temmelig grumset fin sø, med en milliard store fede guldfisk. Restauranten har udsigt over havet, og det sødeste Thaipersonale der siger KAAA'. Bonus info: På Thai siger mænd `Kap Kun Kap´, og kvinder `Kap Kun Kaaaaaa´ når der siges TAK. #selvtak På værelset er der lommelygter. Det er en god ide at tage dem med ned og spise. For når der bliver mørkt. Bliver der BULLER mørkt!!! Og her er slanger. Siger Bastian. Jeg har kun set en skruptudse! Den var på størrelse med en lille hund. Jeg har valgt ikke at tro på Bastian. Alligevel tramper jeg, og lyser ivrigt på jorden om aftenen. Paradis hedder Ko Kut Beach Resort. Og jeg er ikke sikker på at vi kommer hjem igen. dsc_0075 Fik du læst med fra start? REJSEDAGBOG D. 18.12.16 -FRA BRØNSHØJ TIL BANGKOK