HVAD VILLE DU SVARE? EN BLOGLÆSERS BEKENDELSER… #4 -JULIE FRA RANDERS

Hold nu fast en stor interesse I har vist for de her indlæg. Så meget, at kalenderen er fyldt indtil februar. SEJT! Siger jeg bare! Og tak! Jeg selv, er pjattet med dem. Jeg synes det er tosset fedt at læse om jer. Vide hvem I er som mennesker. Og jeg lærer sgu lidt hver gang. Idag skal I møde smukke Julie, med hendes vidunderlige Ludvig, der lige om lidt skal fejre sin første jul. Derudover er hun kæreste med Frederik, som jeg er sikker på er Justin Timberlakes hemmelige bror. Hvad siger I? Tag rigtig godt imod Julie. Og hav en skøn skøn aften!!! julie-3 Jeg blev født… På Aalborg central sygehus Jeg har ….. En søn, Ludvig som kom til verden d. 17 August 2016 I mit hjem bor vi….. Mig, min mand Frederik og vores søn Ludvig julie-2 Som i øvrigt ligger…..i Hjertet af min elskede og berygtede by Randers. Vi bor i et gammelt øl bryggeri med massere af charme og historie (spørg mig ikke om den) det eneste jeg kan fortælle er at her er brygget en masse bajere i sin tid. Min livret er...MAD! Jeg er så madglad.. Hmm tænke tænke, måske jeg har et ekstra svagt hjerte for mexicansk mad og så elsker jeg noget så simpelt som nybagt brød med smør. Ellers er jeg en sucker for pomfritter, sovs og et godt stykke kød og en god salat, jeg er ikke så fin på den, hvad angår mad… og alt andet i livet for den sags skyld. Som leder mig direkte videre til, i min bland selv pose ligger der altid…. Hold godt fast, for jeg er dronningen af bland-selv-slik. Jeg elsker lakrids, både stærkt og sødt, specielt de der skum ufoer Mmmm... CHOKOLADE ulala, er ret vild med p-tærter for tiden og mandler med hvid chokolade og lakridspulver, dumle karameller og alt fra kinder, surt vingummi, blå ugler, og skum men alt mit slik skal være sådan lidt tørt/hårdt i det. Det lyder virkelig bizart men jeg bryder mig ikke om for blødt slik. Så når jeg ser en lille ussel kiosk, så stikker jeg lige hovedet ind for at se deres udtørrede udvalg af slik. Hahaha. Jeg er ustyrligt bange for…. Ååh hvor skal jeg starte, jeg er faktisk ret bange anlagt sådan i det hele taget. Måske nærmere bekymrende. Men min største frygt må være at miste dem jeg elsker… specielt min søn. Tilgengæld elsker jeg…. Dem jeg elsker! Jeg elsker de mennesker jeg har i mit liv, både dem jeg selv har valgt og dem jeg er blevet givet. Jeg elsker at rejse, jeg elsker at danse, jeg elsker nærvær og dybe snakke, jeg elsker sjov og ballade og så elsker jeg cafebesøg og shopping og ikke mindst, så er jeg kristen, så jeg elsker min tro og jeg elsker min Gud. Jeg er VIRKELIG god til at…. Forkæle mig selv, hvor egoistisk det så end lyder, så er jeg ret god til at nyde mit eget selskab. Elsker alene tid! Men kan for fem flade ikke…. Køre bil… hjælp jeg hader at køre bil. Eller, jeg kan godt køre en bil men jeg kan ikke finde ud af trafikken. Det er møg stressende og belastende for både mig og min mand at jeg ikke køre bil. Og så er jeg dårlig til grammatik. iphone-19-08-2015-036 Sidste gang jeg var pinlig…. Åh nej, mind mig ikke om det. Forrige sommer var jeg ude at gå en tur med vores daværende hund (knud) som mildest talt var en smule sindssyg. Jeg skulle i føtex og handle ind og på vejen hjem havde jeg en tung pose i den ene hånd og knud i den anden, altså jeg havde ikke knud i hånden men for enden af snoren som jeg havde i hånden. Han træk vanvittigt som han altid gjorde, og efter 2 minutters gang tilbage fra føtex skulle jeg tisse og i løbet af få sekunder kunne jeg næsten ikke holde mig, velvidende om at der var 10 minutters gang endnu inden jeg var hjemme måtte jeg tænke taktisk. Jeg skyndte mig ind i skoven, men måtte opgive på vejen, mit hurtige tempo fik knud op i gear som nu trak så hårdt at jeg knap kunne holde balancen. Der stod jeg så, midt på en villavej og måtte give efter for trangen og acceptere mit nederlag, jeg tissede i bukserne som endte nede i mine støvler og stod som små stråler ud af mine plastik wonna-be læderbukser. Så med hunden i den ene hånd, madposen i den anden og pis i støvlerne sjappede jeg de sidste 10 minutter hjem. Mit bedste ferieminde var da…. Ferie kan man nok ikke kalde det men jeg tror min rejse til afrika står som den mest betydningsfulde, der skal jeg tilbage til en dag med min familie. Vi var en flok unge mennesker som boede på et børnehjem og lavede en masse aktiviteter for dem, gav dem en masse kærlighed og opmærksomhed. Det kan man ikke få for lidt af. Min største drøm er…. Få flere børn, få et arbejde med mennesker som har brug for psykisk støtte, som jeg nyder at stå op til, blive gammel med min mand og børn, rejse så meget det er muligt. Arbejde på et børnehjem sammen med min familie og skabe lidt fred, frihed, forståelse og kærlighed hos de mennesker jeg møder på min vej. Da jeg var barn ville jeg være….. En som reder alt og alle! I dag er jeg…. Pædagogisk assistent med en drøm om at læse videre til enten misbrugsvejleder eller psyketerapeut Mit yndlingskluns….. Noget råt og lækkert, læder bukser eller jeans, sko eller støvler med plateau, skjorte, strik eller sweat shirt, bomber jakke, læderjakke, eller lange frakker. Har en svaghed for casual, men stilrent tøj. Når jeg har svaret på disse spørgsmål skal jeg…. Overtage vagten fra min mand som passer vores Ludvig, han skal videre på arbejde så Ludvig og jeg er alene i aften, tanken er at han skal sove en masse og jeg skal farve hår og han skal først vågne når jeg er færdig… drømmer jeg? Han vågner garanteret i det sekund jeg kaster hårfarven i hænderne Jeg elsker at læse disse blogs… For at være ærlig får jeg ikke læst så mange blogs, da livet som spædbarnsmor ikke rigtig indbyder til en masse læsning, men når det sker at en blogger reklamerer med et blogindlæg som jeg finder interessant og relevant så læser jeg mmleilange, karmamillidk, migogmintinderbaby, pudderdåserne og sarahloisechristiansen Hvorfor jeg læser med på dem…. Fordi de ofte skriver om et emne jeg har interesse for. Mit bedste råd til nybagte forældre....  1. Sov til middag 2. Vær ikke så hård ved dig selv 3. Bed om hjælp 4. Vær ærlig om hvordan du har det 5. Det tager hårdt på et forhold at være forældre, så snak sammen, vær gode ved hinanden og opsøg hjælp hvis det er nødvendigt. 6. Find ud af hvad der giver dig energi og prioriter det. 042   TUSIND TAK SØDE JULIE!!! Og kan I alle have en skøn fredag!