Så er det nu....

fokusgruppe For 7 timer siden sad jeg hos frisøren. Et nyt sted. Som jeg så anbefalet hos Cana. Mega hyggeligt. Iza&Friends hedder det. TOPGODT! Og får mine varmeste anbefalinger. Jeg forsøger jo at spare, hvor spares kan for tiden, så derfor syns jeg rigtig godt om at hun heller ikke er alt for dyr. Oveni hatten har hun et 5-klips system. Så efter 5 klip får man 1 klip gratis. Det kan jeg godt se fidusen i. Både for hende, og for mig. Nå! Tilbage i frisørstolen. Jeg fortæller om mit og Louis projekt. Og der står, som altid, ild ud af øjnene på mig. Jeg fortæller også at vi i aften har vores første fokusgruppe. Vores allerførste professionelle møde med forhåbentligt kommende kunder. GOSH! Jeg forklarer Izabella at min krop er sprængfyldt af sommerfugle. Jeg er nervøs, spændt, glad, og angst på én gang. "Ja faktisk", siger jeg. "Så har jeg allermest følelsen af, at jeg i aften skal lægge mig fladt på ryggen. Nøgen. Og bede 6 damer om at skyde løs med holdninger" 3 ord inde i sidste sætning kommer næste kunde ind i salonen. Det må have lydt meget mærkeligt.... I så fald. UNDSKYLD! Men nu sidder vi her. I et lækkert lokale vi har lånt af City Call Center. Jeg har rullet 45 dadelkugler. Loui har bagt æblemuffins og chokokager. Der er lakridspiber, guldkarameller, sodavand, te, kaffe, en lille tak for hjælpen gave, og her emmer af hygge. fokusgruppe1 SHIT hvor er jeg spændt nu. Vi er spændte. De kommer kl 20. Oh dear! Ønsk os held og lykke! Og hav så en SKØN onsdag aften, ovenpå en vidunderlig solskinsdag.