"Bare smut nu. Hun kigger ikke."
Har jeg flere gange hørt, om det er pædagoger, eller andre voksne. Det er hip som hap. Min regel gælder altid.
Jeg siger farvel til mine børn! ALTID!
Hvorfor?
Jow, ser I. Min tese er, at hvis jeg smuttede uden at sige farvel. Så ville mine unger på et eller andet tidspunkt, I hope, opdage at jeg var væk. Og hvis det var mig selv. Ville jeg da panikke helt vildt.
"Hvor er hun?"
"Kommer hun tilbage?"
"Har hun gemt sig?"
"Eller glemt mig?"
"Hvad hvis hun aldrig kommer tilbage!"
ÅÅÅÅÅÅH NEJ!!
Cirka sådan ville jeg have det. Ikke rare følelser. Eller tanker. Så selvom det nogengange kan være den hurtige og nemme løsning at smutte i et uset øjeblik. Så gør jeg det aldrig.
Heller ikke under indkøring af mine børn. De skal se jeg går. Og de skal vide jeg kommer tilbage. ALTID!
En vigtig regel i vores liv. Som jeg tænkte jeg ville dele med jer. Måske I gør det selv? Måske I har andre gode leveregler?
Har I iøvrigt læst mit indlæg med 10 tips til den gode aflevering? Ellers find det
HER.