Igår var jeg til min venindes fødselsdag. Med kongespil (vi vandt), langtidsstegt kød og hjemmelavet islagkage. Det sidste rørte jeg ikke en millimeter af. Booyah! Jeg rocker de
3 ugers sukker fri.
Nå, men med til middagen var os en af mine gamle MEGA seje veninder. Hun har (endnu) ikke børn. Men da resten af selskabet (stort set) havde formeret sig, så hændte det (som altid hænder) at snakken faldt på...
BØRN!
Og reglen er vist efterhånden, at det ender i en hvem-der-sover-mindst (jeg selv er ingen undtagelse)-battle.
Hvortil min veninde tørt, men vældig gelinde får sagt, at hun faktisk syntes det er lidt træls. At det er lidt træls ALTID at skulle belæres med, HVOR hårdt det er at være mor. Faktisk gad hun godt at nogen en gang imellem fremhævede, hvorfor det os kan være fucking AWESOME at lave mini me's.
Jeg tog det til mig. Jeg tænkte over det. Tænkte igen. Og besluttede idag på en gåtur. I et virvar af røde og gyldne blade. Midt i Hareskoven. At det ville jeg fortælle jer idag.
Så altså. Det bedste ved at være nogens mor.
- Det er
at man er nogens mor!
- Det er når børnene sover, og man (som man gør) åbner døren til børneværelset. Og bliver mødt af en sødmefuld duft i en smuk blanding af fersken, honning, og frisk melon.
Duften af ens egne børn. Den helt særlige duft. Den duft man ville ønske man kunne putte på flaske og gemme til evig tid.
-
Det er når børnene sover. Og man aer deres bløde barne kind. Stryger dem på håret. Kysser dem på kinden. Hvisker man elsker dem. Og ser de fredfyldte, uskyldige små ansigter i søvne lave krusningerne til et smil.
- Det er når lillesøster forsvinder midt under godnatlæsningen. For få minutter efter at komme tilbage med to æbler knyttet i de små hænder. Ét i hver hånd. Hvorefter hun smiler og blidt
lægger det ene på storebrors dyne. En vidunderlig kærlighedserklæring imellem to små mennesker.
- Det er når de kigger op på én og
siger 'MOR' for første gang.
- Det er når de helt selv får lagt deres første puslespil. Og det vigtigste for dem er at hente én. For stolt at vise det frem.
Man skal være den første til at se det.
- Det er når de sidder på bagsædet. Man tilfældigt kigger derom. Og så sidder de
umotiveret og holder hinanden i hånden.
- Det er når de
kommer løbende imod én med åbne arme og et smil bredere end kofangeren på en Chevrolet. Og stjerner i øjnene.
- Det er når de kigger op på én. Putter sig ind. Og siger
"Jeg elsker dig mor!".
Der er mange flere. Men nu er jeg træt. Jeg er græsenke til sent tirsdag aften. Så altså onsdag. Internettet virker ikke. Og jeg må ikke spise slik. Tilgengæld sov begge børn på 10 min. SELV!
Hell Yeah!!!
Så efter en lang og indholdsrig dag, vil jeg nu drible ud på det fancy badeværelse og fjerne krigsmalingen. Og så vil jeg slide mig ned under dynen. Og lukke mine øjne. Og sove til nogen vågner😜.
Håber I har haft en dejlig weekend. Vejret kan man sgu'ed kimse ad😜👏
klem C