Verdens bedste Æblekage

737e5580-115e-470b-92ee-73c252c719dd Jeg vil nu give jer opskriften på verdens bedste æblekage. Intet over. Intet ved siden af. Original opskriften er fra et dameblad fra firserne, som min mor sirligt har sneget sig til at kopiere på arbejdet i 89. Den er fra den gang man skrev plantemagarine og gik til hjemkundskab. Jeg selv har et ganske nært forhold til kagen. Og jeg vil skyde på at jeg bagt den omtrent 80 gange. JEG.ELSKER.DEN! Men lad os komme til æblerne. Og sagen. Jeg har modelleret original opskriften. Fjernet lidt og tilføjet noget andet. Så dén kage jeg bager har brug for følgende: Verdens bedste æblekage Ingredienser Æblefyld - ca. 5 æbler - 1 dl sukker - 1 tsk kanel - evt. 40 g hakkede mandler (har jeg aldrig brugt, da jeg har nøddeallergi) - 1,5 dl appelsinmarmelade og lidt vand (OBS skal først bruges når kagen ER i ovnen) Dejen - 150 g blødt smør - 250 g sukker - 3 æg - 150 g mel - 2 tsk vaniliesukker - 1 tsk bagepulver - 1 fintrevet gulerod - Saften fra 1/2 appelsin Sådan gør du Æblefyld
  • Skyl æblerne.
  • Skær dem i mellemtynde skiver (med skræl)
  • Læg dem i en stor skål
  • Hæl 1 dl sukker og 1 tsk kanel ovenpå.
  • Bland rundt
  • Lad stå og trække imens du laver dejen
Dejen
  • Tænd ovnen på 175 gr
  • Pisk smør og sukker i ca. 3 min. Det skal være HELT blandet og gerne lidt luftigt
  • Tilsæt æggene 1 ad gangen
  • Tilsæt mel, bagepulver, vaniliesukker, revet gulerod og appelsinsaft
  • Pisk til en ensartet masse
  • Fór en bradepande (ca. 2 L) med bagepapir, eller gnid ind med smør
  • Hæld dejen i og fordel den
  • Læg æblefyldet i et mønster du synes er fint (hvis man vil have mandler på, er det nu de skal fordeles imellem æblerne)
  • Tryk æblerne let ned i dejen
  • Bag kagen i forvarmet ovn (175 gr) i 40-45 min.
  • Når der er 5 min tilbage varmer du appelsinmarmelade og 1 spsk vand i en lille gryde
  • Når kagen har bagt 40-45 min tages den ud og marmeladeblandingen fordeles jævnt ovenpå æblerne
  • Bag nu kagen yderligere 5-10 min.
  • Serveres som den er!
Velbekomme!