Jeg er fan af 4!

Hvis vi nu aftaler. Dig og mig imellem. At vi lige parkerer den bil der hedder `jeg har været offline i 1 uge´. Og i stedet fokuserer på hvad der skete i dag. Så LOVER jeg, at jeg snarest sætter mig ind i den parkerede karret og beretter om min seneste uge.

Men først bliver I nødt til at høre om idag.

D. 26 juli 2016 fyldte den største af de mindste honningkrukker 4 år. FIRE HELE ÅR!

Og jeg elsker det! Herfra og til månen. Jeg er FAN! For hold nu KÆFT hvor er han sød! Og god. Og høflig. Og GLAD! Og bare helt igennem, dén skønne lille August jeg for 4 år siden poppede ud af min mave.

I går morges vågnede jeg med gevaldige tømmergutter. Efter en ALT for våd Sneglebar. P.s. jeg HADER, at jeg når at være ung med snapchat. For hvor man i gamle dage kunne vågne efter en god brandert, og sirligt overbevise sig selv om at selvom man SYNTES at man havde været pinlig aftenen forinden. SÅ var det nok ikke NÆR som slemt. Men i år 2016 er hele ens fucking aften dokumenteret på 48 forskellige snapprofiler. Damn you snap!

Nå, men kl er 7.30 lørdag. Jeg ligger i min seng med Sahara i munden og en åndssvagt tung hjelm på hovedet. Jeg kan ikke åbne øjnene. Men jeg kan høre bette fodtrin på trappen, hvorefter skydedøren til soveværelset forsigtigt bliver skubbet til side, og efterfølgende lukket til igen. 9 nanosekunder efter mærker jeg en lille bitte varm krop snige sig ned under min dyne, og putte sig ind til min ryg. Lige så stille. Ingen snak. Bare put. I 20 min bliver jeg skiftevis nusset på ryggen og mysset på kinden. Indtil en sød og blid lille stemme hvisker..

"Godmoooorgen mor. Det er morgen nu. Du må gerne vågne"

For herefter at smide første trumfkort

"Moar?"

"Jeg har savnet dig SÅ meget, mor!"

Mig (vældig hæst): "Årh skat, jeg har os´ savnet dig!"

Næste trumfkort

"MOAR?!"

Mig: "mmmmm??"

"JEG ELSKER DIG MOR!"

Mig (nu med åbne øjne sprækker, men stadig hæs stemme): "JEG ELSKER OS´ DIG MIN SKAT! ALTID!"

Jeg kan ikke påstå at mine tømmer venner forsvandt, men jeg kan med stensikker ro i stemmen fortælle. At det er den bedste måde jeg er blevet vækket på i 1000 år!

Her til aften gør han det så igen. Lige inden jeg smutter ud af døren efter godnatlæsningen, siger han: "Jeg skal fortælle dig noget vigtigt!"

Mig: "?"

August: "Jeg vil bare gerne sige jeg elsker dig mor, og TAK for at du hjælper mig med tøjet. Tak for at du laver mad til mig. Og TAK for at du har syet gardiner til min seng!"

Vi har haft 2 stride år med en trodsalder. Men kæft jeg tror den er på retræte. 4 er så meget det nye sort. Her er sgu blevet helt hyggeligt herhjemme igen! Stemningsspoileren er taget på ferie, i stedet har vi fået vores vidunderlige empatiske, søde, smilende, og uber glade dreng tilbage! Som jeg med glæde syr 77 nye gardiner til.

Nu vil jeg smutte igen. Forhåbentligt ikke i en uge mere. Men inden må jeg sige jer noget vigtigt.

"TAK! Tak fordi I ikke har glemt mig bare fordi jeg har været offline. Og TAK for dig 4."

"JEG ER FAN!"

//C