Har du gramset på dine patter i dag?

støt brysterne Ja jeg ved sgu ikke helt hvordan jeg skal starte dette indlæg. Overskriften i sig selv har jeg retænkt 78 gange. Og nu blev det altså denne model. Håber det er iorden. OG så til spørgsmålet.

Hvornår har du sidst gramset dig selv på patterne?

Sådan rigtig taget fat og mærket?

Og vi taler hele vejen rundt. I dybden?

Jeg selv er ikke for god. Troede jeg. Men nu har jeg siden tirsdag holdt øje med mine vaner. Og ved I hvad jeg fandt ud af? Jeg tjekker faktisk efter, min. én gang dagligt. Som oftest under bruseren. Men os nogen gange når jeg er puttet under dynen. Yderst sjældent på job. Ej ok. Det er så aldrig sket. Men hold nu kæft hvor ville det være blæret, hvis der var sådan en uskreven lov, og bred enighed om, at det da var sådan helt okay at massere babs og nutte. Lige så vel, som man gnider øjne, eller vrider hænder. Men det er der altså ikke. Ikke engang i privaten. Hvilket i øvrigt også var én af Julia Lahmes skarpe pointer i tirsdags. Jeg var nemlig så heldig at jeg var inviteret med til Støt Brysterne event. For ja for HELVEDE hvor vil jeg gerne støtte en sådan sag, der på alle mulige måder ligger mit hjerte meget nært. Hvis I forstår sådan en lille én. Og så var der kage. Det skal man ikke kimse ad. Og Julia holdt et på én gang tåkrummende, rørende, humoristisk indlæg der ramte så dybt, at tårene trillede hos flere af os. For HUN har haft den tæt på. Kræften altså. Alt for tæt på. Jeg har os selv været dér. Ikke været syg. Men haft sygdommen alt for tæt på mig. Så nu vil jeg altså gerne benytte lejligheden og domænet hér til at slå et slag for de virkeligt fine armbånd der i år støtter babserne! De fås for 40 kr, alle mulige steder. Og de er virkelig pæne! Vi fik en lille bonus info på dagen. Vil I høre? Der findes 4 årmbånd. Hver med sit tag. Lev. Kæmp. Håb. I hvert armbånd er der en lille facetsleben sten. Den skal symbolisere de mange facetter livet kan byde på. Og sidst, men ikke mindst. Den fineste af detaljerne. På kæden, på hver side, af hver sten, er der en række små runde kugler. De skal huske én på, at selvom man føler man står ualmindeligt meget alene med sin sygdom. Så er man det ikke! Åh. Selvom jeg har fået armbåndene som gave, så er jeg alligevel den første til at hapse et med i kurven næste gang jeg køber mælk. Og Piger? Kvinder? Damer? Husk det nu. Rør ved de bryster. HVER DAG! Tjek hellere en gang for meget, end en gang for lidt. Vi vil jo gerne have både dem og jer. Længe endnu! Længe leve livet! Hav en pragtfuld søndag aften. Klem Mama Honning. IMG_0165[1]