Friske og lækre vietnamiske forårsruller og et smart tip!

vietnam Næst efter Original Carbonara, er det her min absolutte yndlingsspise. Det er friskt, det er let og det smager som en bid af himlen. Og kræver ikke det store kørekort i madlaving at fremelske. Pandekager man dypper i vand (spørg man den 4 årige). Vietnamesiske forårsruller spørg man Google. Inspiration til fyld
  • Andebryster (laves sådan hér)
  • Avocado
  • Agurk
  • Gulerod
  • Ingefær
  • Friske Koriander
  • Salat
  • Hakkede Cashewnødder
  • Limebåde
  • Rispapir
  • Kogende vand
TRICKET til at få foråsrullen til at hænge sammen! Nu ved jeg jo selvfølgelig, selvsagt, ikke hvordan I normalt laver de her ruller. Men vi har altid haft et fad med kogende vand på bordet, hvori vi har lagt en rispapirspandekage ad gangen. Det har vi så stadig, for August ELSKER at sidde og putte sine egne pandekager i vand. Men os? Vi gør nu noget HELT andet. Vi lægger den knastørre pandekage på en stor tallerken, har hver vores egen lille kop med varmt vand, og så dypper vi ellers fingrene i vandet og tager lidt op ad gangen og smørrer på pandekagen. Når den er blevet markant fugtet over det hele, vender vi den, og gør det samme på den anden side. Den er altså IKKE GENNEMBLØDT. Tværtimod er pandekagen vældig hård imens man begynder at lægge fyld på. Men, by the time, når man er klar til at folde. Har fugten i maden (og det småt man havde fugtet den inden fyld) gjort sit arbejde, og man kan nu folde temmelig stramt og få den til at klistre sammen. Det spiller MAX! Håber rådet kan bruges. Velbekomme Mama C