Har du råbt af dit barn i dag? Måske dette tip er til dig så?

Drop opdragelsen 10 dage er der gået, siden jeg åbnede `Drop Opdragelsen´. Jeg har ædt 2 kapitler, er LANGT fra færdig, og er allerede kæmpe fan. Første gang jeg stiftede bekendtskab med den (og forfatteren Fie), var da August var 2 år og 8 måneder. Det var for tidligt, alt for tidligt, kan jeg se nu. Idag er han meget tæt på de 4. Og nu er bogen som skræddersyet til os! Allerede 2 sider ind i bogen, hentede jeg en gul overstregningstusch og gik flittigt i gang med at markere samtlige vigtige pointer, som skulle jeg til studentereksamen. Og ved I hvad? Når jeg er færdig med bogen, så tænker jeg sgu at jeg læser den igen. Men denne gang, kun mine overstregede pointer. Bare for at være sikker på at jeg får det hele med. Fie skriver at de fleste voksne (når de bliver frustrerede), taler til børn, som de aldrig ville tale til nogen andre voksne. Kender I det? Jeg synes det giver stof til eftertanke. Hun bekræfter mig også i, at det kan være hundesvært at opdrage anderledes end vi selv er opvokset med. Åh, dén kender jeg. For hvad faen gør man? Man har lært én ting hjemmefra, og når man er træt eller ikke ved bedre, så er det det man tyr til. Jeg tør godt at indrømme, at vi har haft det lidt strengt den sidste lange tid. Vi har simpelthen ikke kunnet greje hvilke værktøjer vi skulle bruge. I sidste uge blev det så for meget for mig, der indså jeg, at vi måtte gøre noget. Så jeg gik i gang med Fie Hørbys bog. Og skrev dette indlæg. Og siden da har vi ændret komplet kurs og strategi, til noget vi synes virker. Hvor vi i (alt for) lang tid har råbt nærmest dagligt (en ting jeg ellers svor jeg ALDRIG ville gøre), har vi nu ikke hævet stemmen én eneste gang siden. August er gladere og lytter mere efter. Og vi selv, er blevet roligere. Faktisk sagde søde Louise (børnehavepædagogen) i dag, da jeg hentede August, at han havde været SÅ sød og hun var imponeret over hvor godt han havde hørt efter, da han skulle have solcreme på. Og jeg tror jeg kender det skræmmende svar. Når børn bliver råbt af, lukker de sig inde og skærmer sig selv, og så holder de op med at høre efter. Ikke pisse smart i det store billede, for det giver gerne forældrene mere brænde på bålet. `Hør nu for h.... efter´ -sætningen har jeg hørt mange forældre råbe ad deres børn. Og det skær i mit hjerte hver gang. Vi har nu droslet totalt ned på skænderier, råberi og ligegyldige irettesættelser. Og jeg vil vove den påstand at August er gladere, nemmere og mere rolig. Og så hører han efter 60% af gangene nu. Gevaldig fremgang, for én på 3 (snart 4. 6 hvis man spørger ham selv. Og gør man det, så er han også Pirat kat og ikke en dreng). For selvom vi godt ved at tiderne skifter og at man i dag ved mere, end man vidste for 30 år siden. Så tager ting tid. Nu har vi lært at møgunger, genbrugsbleer, og tommelfingre har fundet en fin erstatning i Vidunderlige Uger, sutter og Libero. Nu skal vi bare lære at ændre vores syn på opdragelse. Det mener Fie. Og det mener jeg os. Det må være dagens tip. Jeg kan virkelig anbefale at købe den eller låne den. Det er pengene værd. Jeg selv har fundet den for 249 kroner i Arnold Busck. Ellers kan den købes hér. Klem Mama C der har seriøst ondt i den venstre fod nu, som er både rød og hævet. AVS! #undskyldbiDrop opdragelsen åben p.s. Indlægget indeholder affiliate. Det betyder bare at hvis man klikker på et link til en forretning og køber noget, får jeg en lille bitte, yderst beskeden procentsats fra virksomheden. I mærker intet. God dag.