Ninjamor, skoldkopper? Og en byfest.

Kender I det? Man falder i søvn under putningen? Får sig en ordenlig morfar på en times tid, krøllet sammen som en schweizer kniv i størstebarnets 1.70 seng. Nej jeg er ikke skide høj, men den er fyldt med bamser og barn på 3. Så ja, foldet sammen på midten. Man vågner lettere konfus, triller ud af sengen, forsøger at komme hen til døren, i få skridt, hvor man KUN træder på 3 ud af de 4 gulvbrædder der IKKE knirker. Man er en Ninjamor! Man børster bisserne, får fjernet makeuppen og glæder sig til at komme i egen seng, og sove! Og bang! I det sekund man rammer puden og trækker dynen op til snuden, så vågner man! HELT OP! For himlens skyld! Det er mig. Lige nu! Kørende på 67'ende min., med Dodo and the Dodos i det fjerne fra Vanløse byfest, hvor jeg tidligere idag har tilegnet mig en branket ryg, og 1100kr med min svigerinde og vores loppestand. Jeg har gennemtrawlet Facebook feeded, Instagram feeded (der nåede jeg kun 10 billeder, er blevet ret træt af al den opstillede polerede, farvekoordinerede ensartethed), smilet af andres snaps, forsøgt selv at snappe, givet op på at snappe da det var for mørkt, læst 6 blogindlæg, scrollet mit bloglovin feed igennem, forsøgt at finde en ny taske til job, billed-googlet Skoldkoppper (vi venter i spænding og med lidt angst på om en af ungerne får det, efter at have tilbragt tid med kusine der viste sig dagen efter at være smittebærer. Det er nu 13 dage siden....). Iøvrigt en ret klam googgling🙈. Og så har jeg overvejet 800 gange om jeg skulle skrive lidt til bloggen, men magtede ikke at hente min computer, indtil en af mine kloge hjerneceller (efter 57 min. ) vågnede op til dåd, og fik min hjerne til at komme ihu, at jeg da for helvede bare kunne blogge fra tlf. Så nu er det gjort. Og herfra ved jeg så ikke hvad jeg skal stille op? Jow, jeg ku da lige tilføje, at jeg idag på førnævnte loppestand til Vanløse Byfest, fik besøg af et par mødregruppe veninder. Og til trods for, at det er omtrent tusind år siden (ikke helt skævt når man regner i babyår), at vi sidst har set hinanden, så var lille Aksel (som ikke er min, men altså Tines), ikke i tvivl om at mig, kendte han. For 4m. fra mig, kommer han gående med storesøster i hånden, jeg sætter mig på hug for at sige hej, søde lille smukke Aksel med de store brune øjne, slipper søsters hånd og stavrer i sine Rap sandaler og bare buttede babyben direkte hen i min favn. Og så fik jeg ellers et 2 min (og det er langt) kram! Jeg var solgt❤️❤️❤️. Der er sguda ikke noget mere kært?! Det sku da lige være det faktum, at Anna, sekundet efter, dukker op i mit synsfelt siddende på sin fars arm iført lyserødt tylskørt og sølvsandaler😘. Og ja, det var Bastian der var stylisten. Nu må jeg sove. Man ved jo aldrig hvornår de børn byder døgnet velkomment, eller iøvrigt har brug for diverse services eller gadgets i løbet af nattetimerne. Sov godt allesammen. Klem Mama C