Det er fredag. Jeg er alene på pinden. Min lækre kæreste har jeg smidt ud af døren. Han spurgte om han ikke skulle blive hjemme og hjælpe med at putte de to bavianer. Men jeg var modig og nægtede. Nu skal vi SATME lære det. At putte alene. Os selvom der er to. Børn, egååår´. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi er bundet til, at være hjemme hver aften, begge to. Eller må ringe en bedsteforældre ind, i yderste nødstilfælde. Som sagt så gjort. Vi vinkede og luftmyssede og fik sendt en flot far afsted. Og jeg må sige (PLEASE ALLE JINX GUDER, ÅNDER, ELLER HVAD I HIMLENS NAVN I ER! HAVE MERCY ON ME!!!), det er gået ret så godt. Vi har hygget, spist rester på terrassen til vi rystede af kulde, haft åndssvag (god) griner på over snapchat og læst godnat historie. Og nu sover de sgu! Begge børn! På samme værelse. Anna, den lille tryghedsnarkoman der sover bedst med fingrene oppe i næsen på en anden, ligger i sin egen seng. Meeen, mutti her har været forudsigende. Lige inden Bastian forlod matriklen, sænkede han hendes Stokkeseng, tog det ene sidestykke af og kørte den HELT op ad Augusts seng. Så nu har de fri passage til hinanden hele natten. Jeg spurgte lige August hvad han syntes om idéen. Han var pjattet med den. Og bare tanken om at han kunne ligge og putte med Anna i hendes seng, tændte julelysende i hans øjne. Åh gud hvor bliver jeg varm om hjertet af de børn!
Nu sidder jeg så med måsen plantet i sofaen. Jeg har cola i koppen. Har ikke lyst til slik (?????). Har heller ikke noget slik. Og ser Alle Mod Én på DR1. For 5 min. siden (og faktisk stadig) fik jeg én hvad-fanden-skal-jeg-lave tanke. Og ligeså hurtigt som den var kommet, gik over i. Hvad-fanden-lavede-jeg-før-jeg-fik-børn tanke??? Og ved I hvad? Jeg KAN, hvor meget jeg end prøver, virkelig ikke huske det!?
Så i mangel på bedre at foretage mig, har jeg nu placeret min mås under mig og min surface ovenpå mig. For så kan jeg sgu da ligeså godt fodre bloggen lidt.
Der er iøvrigt noget jeg længe har tænkt jeg skulle huske at skrive til jer. Det handler om kommunikation med børn. Jer der har læst med længe I ved det er noget jeg går JÆVNT meget op i. Til jer der er herinde for første gang, det er noget jeg går jævnt meget op i:-).
Men det jeg vil sige er hvordan vi gør det. Bare nogle af tingene. For udover at
aflæse babys gråd, bruge
babytegn, og kører
piktrogrammer, så taler vi sgu os bare med dem. Jaja tænker I. Det gør vi for fa´en da os. Men nej, jeg mener det! Lad mig give et eksempel. Da August var nyfødt (og Anna, da det blev hendes tur), tog jeg dem på rundvisning herhjemme. Fuldstændig som jeg viser de gæster rundt, der er her for første gang. Og fortalte dem hvad der var i alle rummene og hvad de blev brugt til. Det havde jeg nemligt hørt en klog på børnehjerner fortælle, at de skulle være vilde med. Og jeg gør det stadig. Alt (eller altså relativt, ikk`) hvad jeg foretager mig med Anna, sætter jeg ord på. På den måde forbereder jeg hende på hvad der kommer, samtidig med at hun lærer at bruge sit sprog. Total WIN WIN! De gange hvor Bastian glemmer at sige noget og bare går hen og fysisk løfter hende (med de bedste intentioner) for at bære hende ind og skifte ble. Stikker hun ofte i et hyl. Der er fanme ikk´ nogen der bare sådan skal flytte rundt på hende. Så kan de da i det mindste lige sige noget først. Og man forstår det jo godt. NØJ hvor ville jeg blive tosset, hvis nogen pludseligt kom, og flyttede mig væk fra hvad end jeg måtte lave. Det var det. Måske der kommer et dedikeret indlæg en dag?
ÅRH syret, ser I Alle Mod Èn? Det der med vandmelonen? VIIILDT, jeg anede ikke at man kan putte elastikker rundt om en vandmelon indtil den sprang!
Og lige til sidst inden jeg smutter, hvad dævlen er det, med alt det fuzz omkring DONNA? Beverly Donna!?! Det er da for mærkeligt!? Og Mascha der har været til Donnas fødselsdagsfest, men ikke har et eneste billede af bevdronningen!? I don´t get it. Det må være en sygt god aprilsnar. Eller virkelig lækkert PR stunt.
Håber I får en FREMRAGENDE FREDAG! En vidunderlig weekend og at solen må skinne på jeres næser og jeres unger sove 12 timer i streg.
Klem Mama C