Manner jeg har det godt! Jeg var så åndssvagt bange for at min verden ville gå i stå efter jobstart. Aner ikke hvad jeg havde forestillet mig. Men noget meget værre end det, det reelt er endt ud med at være.
Pisse god timing var det nu os at lægge ud med første arbejdsuge på sølle 3 dage. Én fridag. Endnu én arbejdsdag. Og så weekend. Og med dét vejr? Så kan man sgu da kun være glad i bøtten.
En hurtig status på det der indkøring vs. mor er startet på arbejde vs. FÅRK FÅRK FÅRK!
Anna er ikke ovenud lykkelig for at blive afleveret. Hun hygger sig, efter sigende, konge meget i løbet af dagen. Men er stjerne træt (og sur) når hun bliver hentet. Hendes måde at demonstrere det herhjemme på, foregår gerne med gråd i omtrent 2 timer fra 16.30-18.30. Nu har vi rykket lidt rundt på rutinerne og det har hjulpet. Men aftensmad kl 16.45 er vel heller ikke for tidligt!?!?
Så på mange måder kom den Jesus himmelflugtsferie ganske belejligt. Vejret og den pressede familie taget i betragtning.
For i skrivende stund er jeg lykkelig. Hvorfor?
Når jeg ligger med røven i vejret og fjerner skvalderkål, akkompagneret af børnelatter og deres far i fuld firspring på trampolinen. Så kan jeg ikke bede om mere. Det skulle da lige være, at se selvsamme far, trække begge fra kuldet i en lille vogn bag sig, ned til stranden. Solen skinner og det er 21 grader. Så bliver jeg lykkelig helt ud i yderste led på lilletåen. De er mine. Og jeg ELSKER DET!!! Hver en centimeter!
Så skid til månen at jeg synes det kan være åndssvagt hårdt at være mor. For med de moments! Er det alle pengene værd.
Lægger iøvrigt snarligt mit indlæg, meget apropos, om at synes det at være nogens mor kan være temmeligt hårdt, på den der blog, I ved. Og så får I sgu da selvfølgelig os en update, med billeder, fra mit seneste besøg hos Sussi i fredags, når det er klar. Imellemtiden kan I se
de andre hér.
Kæmpe klem MamaC