Forestil dig at du kommer glad hjem fra en lang weekend væk fra kæresten.
Du har savnet ham helt vildt! Du kaster dig i hans
stærke arme og krammer ham! Du kunne blive i de arme. Du kan bare ikke få nok af ham. Du har brug for bare at være tæt på ham. Mærke hans varme og nærhed.
Men det stopper. Han giver slip. 2 sekunders kram må være rigeligt. Han havde jo lige noget andet han var i færd med. Ikke, at han ikke elsker dig. Han var bare lige igang med noget andet. Så dér står du, umættet og fuld af behov for ham!
Når dit barn kommer over for at kramme dig, har barnet brug for dig! Jeg kalder det moropladeren
(eller far). Nogle gange er de opladt på et nanosekund, andre gange har de brug for en halv time
(eller en hel nat).
Stop ALDRIG et kram fra dit barn! Lad barnet stoppe det. Først dér er de fuldt opladt. Og vigtigst af alt. De føler sig ikke afvist eller umættede.
Jaja, jeg er med på at der er gange hvor det er umuligt at fortsætte krammet. Man skal jo for filan ikke lade lille sofie hænge sig i armene udover altanen på femte, blot fordi lille Erik skal krammes af. Vel? Men you get the point! Right?
Hav en fabelagtig krammende lækker tirsdag. Det er jo forår!!!
K.R.A.M Mama Honning