Et takkebrev til en 3-årig...
Det var da det mindste jeg kunne gøre. Sige tak. Omend et fattigt ord. Så alt rigeligt dækkende. For alle de gange min 3-årige har været. Ja. 3.
Så... Tak for....
- ...de 24 sten du havde gemt i inderlommen på din jakke. 18 af dem har jeg fået ud af vaskemaskinen.
- ...tegningen du lavede til mig. I stuen. Med sprittusch. På væggen.
- ...at holde vasketøjskurven fuld. Af tøj. Med tis og jord. Og småsten.
- ...den bussemand du ikke åd. Men som jeg senere fandt. På min skulder. Til mødet. Med min chef.
- ...ved siden af den havregrød. Du ikke smed på gulvet.
- ...at indgravere din tegning på bilens ene side. Med småsten. Jeg ved godt de lignede kridt. Og bilen var sort. Som en tavle.
- ...at separere alle 8 toiletpapruller fra papiret. Og pakke din lillesøster ind.
- ...at holde sandbestanden i børnehavens sandkasse nede. Og fylde sofaen. Derhjemme.
- ...de 1008 milliarder spørgsmål du stiller om dagen.
- ...at klokken 20.00 har fået en helt ny status af magisk.
- ...ikke at trække ud i toilettet. Så jeg kunne fiske bilnøglerne op igen.
- ...det fine sneglehus du havde lagt i entreen, men som blev væk. Jeg har fundet det. I din lillesøsters mund.