Tør du læse med? Når flaskehalsen peger på....

AA-123Jeg vil allerførst sende alle jer derude bag skærmene med ammeudfordringer, universets allerstørste highfiver! Sådan en highfiver som man laver på volleyholdet, når man lige har smadret bolden ned i bagerste venstre hjørne på modstanderens (som iøvrigt alle 6 ligger og roder rundt på gulvet) bane. Og det stod 19/20. At amme er ikke bare at koble en baby på en pat og så kører møllen. Det kan være er svie, smerte, bandeord, ømme bryster, sår, hævelse, bandeord, betændelse, og bandeord. Kort sagt. BLOD, SVED og TÅRER. Jeg elsker at internettet flyder over med ammeindlæg (AHAHAHA det er stadig sjovt). Men samtidig gav det mig os´ en ubændelig trang til skabe lidt hype om flasken. Give den lidt credit. En virtuel highfiver. Og medvind. Alt for mange nybagte mødre bliver slået i hovedet (af sig selv) og sundhedsplejersken og af alle mulige andre, for hvordan kan de overhovedet OVERVEJE ikke at amme. Det er jo det eneste rigtige.

"Hvis ikke du ammer får dit barn alle allergier. I verden!"

"Hvis ikke du ammer bliver dit barn sygt. HELE tiden!"

"Hvis ikke du ammer, får dit barn ikke nærhed!"

De ku´ ligeså godt sige (som de gør i Babysam).

"Hvis ikke du ammer. Dør baby!"

NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ! NOOOO! NIET! DET ER SÅ FORKERT! STOP LIGE NU MED AT GIVE MØDRENE EN DÅRLIG START PÅ MORLIVET, IGENNEM DÅRLIG SAMVITTIGHED OG DITTO VEJLEDNING. EN MOR SKAL TRO PÅ SIG SELV! Jeg bad jer i dette indlæg om at sende mig jeres historier. Jeg har læst dem alle. Hver og én. TUSIND TAK! Og av mit hjerte og pat. Hvor har I gået meget grumt igennem. Jeg vil ikke bruge flere tegn selv, men lade historierne tale for sig. Giv indlægget et like og MEGET gerne en kommentar hvis du er enig (ja eller uenig), eller bare har en historie du gerne vil dele. Og sku du have lyst til at hjælpe med at sprede budskabet så del det da endelig også med dine gravide veninder. Så de på forhånd ved at de skal stole på egen intuition. God læselyst! HKH´s historie: Jeg nåede på 5 ugers amning at have brystbetændelse 4 gange, havde store sår fordi min datter suttede skævt og havde til tider en datter der var fuldstændig ulykkelig fordi hun var sulten selvom hun lige havde ligget ved brystet i halvanden time. Nej amning er ikke altid den rigtige løsning. Heldigvis har jeg en fantastisk veninde der selv har været det hele igennem. Jeg kunne ikke rigtig få mig selv til at stoppe med amningen, for var bange for at miste nærheden med mit barn. Men min veninde kom på besøg en dag, kiggede på mig og sagde NU stopper du med at amme. Heldigvis var min læge også med på ideen. Og hold op hvor var det den rigtige beslutning. Jeg fik en meget gladere baby, der var mæt og som begyndte at sove flere timer i streg om natten. Jeg selv fik nu mulighed for at hele og blive rask igen, og fik SÅ meget mere overskud til at være en god mor for min datter. Annemettes historie "... Amning har været vigtig for os da faderen har astma og er multi allergiker. Barn nr 1 blev ammet (+mad v/6mdr) til omkring 11 mdr - hun nægtede at tage flaske og den hypoallergene mme, selv om jeg gerne ville supplere da hun ikke fik mad nok. Barn nr 2 begyndte at bide mig omkring 6 mdr da hun var en grådig lille en og så stoppede jeg amning og gik over på kun flaske/mme (+mad). Hun sagde simpelhen selv nej tak til babs. Ny forskning har vist at amning desværre ikke giver så god beskyttelse mod udvikling at astma og eksem som man kunne ønske sig, hvis man er massivt disponeret, så 2 gang var det ikke slåskampen værd at blive ved. Jeg har i øvrigt den oplevelse at flaskegivning er fuldstændig ligeså hyggelig og rart som amning - og til dels også nemmere! Moderskabet sidder ikke i brysterne men i hjertet! og en mor som ikke er totalt stresset hele tiden over om baby nu får mad nok er altså mere rar at være sammen med! 😊 PS barn nr 2 har faktisk haft mindre eksem end barn nr 1 - for ja selvfølgelig har de jo fået noget selv om de blev fuldammet til 6 mdr! Christines historie Tak for det indlæg, håber det giver nogle nybagte mødre modet til at stole på sig selv… Jeg fødte ved AK i september 2011 og da han endelig kom op til mig efter opvågning osv, kunne vi på ingen måde få amningen til at fungere, de kære sygeplejersker sagde jeg skulle prøve at bruge brik. Det prøvede vi så – ingen succes. På 3 dagen fandt de ud af han havde tabt sig 20%, så han kom på sonde, mens jeg stadig prøvede at få amningen op at køre. Jeg følte mig som verdens dårligste mor at jeg ikke kunne give mit barn mad!! Hospitalet fandt så ud af han var blevet vejet forkert ved fødselen og havde ikke tabt sig så meget, men her havde jeg allerede tabt alt modet på amning. Her spurgte jeg om jeg ikke måtte malke ud og give ham flaske men nej, det skulle nok komme til at fungere. Nu prøvede jeg så næsespray hver gang han skulle amme, så mælken løb hurtigere til (de mente han mistede interessen, når han ikke fik mælk med det samme)… Efter en uge i amme-helvede på hospitalet, blev vi udskrevet. Og samme dag vi kom hjem, købte vi malkemaskine og flasker og vi havde fra den dag den gladeste dreng. Som fik mad med det samme og jeg skulle ikke først bruge spray/brik. Jeg havde en bedste sundhedsplejeske som støttede jeg 100% i mit valg, hvilket gjorde det hele lidt nemmere…. Og en extra bonus, så kunne manden og jeg dele natten… Og havde/har det skønneste flaskebarn…
Iben´s historie Jeg blev mor for første gang i 2007 og en lidt usikker en af slagsen. Far og jeg blev som alle førstegangsfødende indlogeret på patoenthotellet i 3 dage. I de 3 dag fik vi kun at vide at hun spiste fint og det gik rigtig flot med amningen. Vi tog hjem og sundhedsplejersken kom og roste os for både den skønne baby og amning. Dog havde hun ikke taget på så hun ville komme igen få dage efter. Da hun kommer igen har hun stadig ikke taget på. Vi aftaler nyt møde ugen efter og sådan fortsætter det i 2 måneder, hvor baby ikke tager på og simpelthen sover sin sult væk. Kun da baby får gulsot tilråder sp at vi giver LIDT mme for at skylle gulsoten ud af kroppen. Da de knap 3 måneder er gået beslutter VI at hun kan rende os og nu gør vi som vi synes er rigtigt for vores barn. Først derefter vågner vores baby op og begynder at tage på. Jeg undrer mig i dag over hvor længe sp ville støtte os i at fortsætte den amning der ikke fungerede. Baby holdt kun sin vægt grundet mme. Trods oplevelsen af ikke at kunne amme, har jeg forsøgt i 1 måned da jeg fik nr 2 og i 3 måneder da jeg fik nr. 3. Babys trivsel er nr 1. Amning eller flaske.
Mig: Hvad mon hun sagde til det? Fortsatte I med hende som SP? Og fik I overhovedet konfronteret hende med det? Ja jeg fortalte hende at det var hvad vi havde besluttet. Det var hun bestemt ikke tilfreds med og argumenterede igen for at jeg skulle amme. Hun (red. sundhedsplejersken) sagde: ” alle kvinder kan amme”. Sp kom og målte og vejede hendes og lavede Boel test og så sluttede samarbejdet naturligt. Da jeg gik nr 2 og 3 ringede jeg begge gange til kommunen og bad om en anden sp. Kunne de ikke tilbyde det, så ønskede jeg ikke at der kom en. Det gode ved oplevelsen er at vi lærte at mærke efter og handle ud fra det. Charlotte´s historie Med mit første barn (som snart er 15 år) levede jeg i et amme helvede i 10 måneder. På nær om natten, hvor hun selv kravlede hen til mine bryster. Ja hun lå mellem min exmand og jeg fra hun blev født. Ellers var amning noget jeg skulle tage tilløb til.. Hver gang. Skæve brystvorter, brystbetændelsen og den konstanste følelse af aldrig at slå til. Men jeg nægtede at give op – en god rigtig god oplevelse blev det aldrig. Med nummer 2 barn glædede jeg mig til amningen – jeg var overbevist om, at nu kørte det bare. Og det gjorde det også i 6 uger. Så måtte jeg kaste håndklædet i ringen – kombinationen af et utålmodigt barn og en 3 årig der også ville være med, fungerede bare ikke. Så jeg gav op og lillepigen fik flaske. Historien et naturligvis lidt mere nuanceret end dette – hovedpointen er blot, at begge mine børn er sunde og raske. De har ikke allergier eller andet .. Altså relativ almindelig børn. Det sjove er dog, at mit ammebarn var øre- barn og var konstant syg fra hun startede i vuggestue til midt i børnehaven og mit flaskebarn var stort set ikke syg.. Såååå…. Lad være at pin dig selv – baby tager ikke skade af flaske. Find et roligt hjørne, tag din bluse af og lad dit barn mærke din varme hud og din duft, kig baby i øjenene, smil og nyn – det er mindst lige så godt og tæt ❤️
 Cecilia Hartvig-Bollin´s historie Dejligt indlæg at starte ugen på. Jeg er selv en af dem der har virkelig stortudet alle 13 uger jeg ammede min datter pga smerter af noget der hedder Raynauds Syndrom i brystervorterne (meget smertefuldt), men jeg SKULLE jo amme, der var jo ikke noget valg. Og stortudede og bekymrede mig da vi til sidst måtte skifte til flaske fordi min datter ikke længere tog nok på. Og nu, hurra for det! Olivia har fået en meget meget meget gladere mor, og hun elsker sin flaske. Maden kommer med det samme og der er nok, hver gang! Og hun har i øvrigt ikke været syg ud over forkølelse endnu. Alle de bekymringer uden grund. Flaske er SÅ meget okay! GODT du får sådan et indlæg derud! Tak for det.
Alexandras historie (Citat: fra Alexandras egen blog) Efter 3 1/2 måned som nybagt mor, 7000 tårer, 375 udmalkninger på den elektriske maskine og en stofskiftesygdom der fuldstændig ødelagde min mælkeproduktion måtte jeg opgive kampen om at blive ved med at amme. Det kunne ganske simpelt ikke lade sig gøre. Og min lille dreng var efterhånden dybt ulykkelig, sov sjældent mere end en halv time af gangen om natten, og han var faldet markant på vægtskalaen. Så jeg går selvsagt 100% over til at være flaske-mor. Jeg er selv overbevist om, at det er mindst lige så fint for barnet at få flaske, men jeg var bare netop blevet glad for at amme og havde endelig lært at nyde de små amme-stunder. Nå.. Nu til sagen. I en samtale med andre mødre lufter jeg mine følelser omkring dét at måtte opgive amningen. Og så er der selvfølgelig ALTID en eller anden lorte-mor, der har det pisse dårligt med sig selv, der lige skal træde på den der ligger ned i et forsøg på at kunne holde sig selv bare lidt mere ud!?! Den nederen mor fortæller mig, at hun da godt kan forstå, hvis jeg er knust over det. For havde det være hende, så havde hun altså ikke bare lige sådan uden videre givet op efter så kort tid(!?!!!??!!!).. HUN havde ihverfald tænkt sig at amme sin lille guldklump indtil han selv siger fra. Og HELST et år ligesom Sundhedsstyrelsen anbefaler, for det der modermælkserstatning skal HENDES barn ihvertfald ikke ha’.. ..Imens sidder hun og smiler falskt til mig og ager mig på armen: “Så det kan jeg godt forstå, at du er rigtig ked af!” ..Gå i terapi. Du er ond! Nannas historie Ammede Anton de første 4 måneder og gik så over på flasken, da jeg mistede lysten til det .. Vi havde stadig en god kontakt og hyggede med det .. 💜 så ja , respekt til dem , som kan amme deres babyer meget længe! Natachas historie En god mor sidder ikke i brysterne, fuldammede i 8 mdr og stoppede grundet operation af min pige. Jeg havde ikke før jeg fik hende troet at jeg kunne og havde lyst til at amme, men ville gerne give det en chance, så synes alle skylder sig selv og sit barn at prøve, hvis ikke der er fysiske eller psykiske årsager til at lade være. Her var det dog ammehelvede og et barn der nægtede flaske så der kom en naturlig mulighed for at stoppe valgte jeg en kold tyrker for det ikke skulle ødelægge vores bånd. Ville amme igen hvis jeg får flere børn men synes det er dejligt vi i dag har muligheden for at give flaske, så er hverken for eller imod synes bare man bør give amning en chance først. Dittemor´s historie (forkortet fra hendes egen blog) Ditte var i ammehelvede i 12 dage. Med brystbetændelse, sår, svamp, en sulten baby og en stor dreng der også krævede hende. For ikke at tale om hende selv. Ditte havde allerede haft problemer med det første barn, som endte på flasken, derfor blev hun fulgt på ammeambulatoriet. Til trods for adskillige tegn på det modsatte, blev Ditte ved med at blive anbefalet at det var den helt rigtige vej, at amme. For hun ville jo gerne give sin baby den bedste start? Ja gu ville hun det. Men at det først var på 12 dagen at en ammedame (heldigvis) sagde til hende "du var skide god til at være gravid og føde, man kan ikke være dygtig til det hele" og more important "Det handler ikke om hvor meget man VIL det". Så Ditte blev endelig anbefalet dét, der for hendes baby (og hende) ville være den bedste start på livet. Flasken. Ku I li´ hvad I læste? Kender du en gravid? Så send hende dette indlæg. Og støt hende, uanset hvad hendes beslutning må være. Amning eller ej. Det er IKKE spørgsmålet. En rolig mor og en mæt baby eller ej, dét er spørgsmålet. Hav en skønherlig onsdag aften. Klem MAMA C p.s. for en god ordens skyld så er min historie, kort fortalt at jeg har ammet begge mine børn, men ved begge to sagde jeg selv stop ved henholdsvis 9 og 10 måneder. Jeg havde ikke lyst længere. Så der røg de på flaske. Og det gjorde jeg os, men det var med rødvin i.