Min chef ringede i mandags. Efter 5 min. med hende i røret fik jeg vand i øjnene, det blev til 2 tårer der trillede ned af hver sin kind. Hun sagde ja. Hun sagde JA! Et vaskeægte JA. Med lovning på at jeg giver den hele armen og én til, så sagde hun JA.
TIL AT JEG MÅ FORLÆNGE MIN BARSEL TIL 1. MAJ!!!
Åh gud. Verdens største sten faldt fra mit hjerte. Vi har først plads hos den private dagplejer 1. maj. Og jeg skulle være startet hér d. 15 februar. om 3 dage. Som i på mandag. Det skal jeg ikke længere. Nu skal jeg nyde min Anna hver dag! Hele dagen! Helt indtil 1 maj. Jeg er lykkelig og lettet! Helt ind i hjertet.
Jeg var begyndt at få mareridt om hvad vi skulle gøre. Jeg var ude i vagtplaner imellem bedsteforældre, ansætte en fremmed barnepige, arbejde hjemme, deltid, you name it. Intet af det holdbart. Og intet af det som en løsning der var særlig attraktiv for en baby der har brug for tryghed og regelmæssighed.
Kæft jeg er glad!!!
Og så har min mor sgu hevet mig ud af matriklen og med i træningscenter. Hun tilbyder ovenikøbet hente/bringe service! Det er svært at sige nej til.
Åh jeg håber min glæde kan smitte lidt af og ud igennem jeres skærme. Det er jo fredag. Og hav en brandhamrende god en af slagsen!
Klem lige på jer for at læse med. I er det hele værd! Mama C