Hvad man ikke gør for at undgå krise med 3 årig

Livet med børn byder altid på overraskelser. Af alle slags. De siger sjove ting og gør endnu flere. Igår var ingen undtagelse. BORTSET FRA... At denne fortælling slet ikke handler om børnene. Men om de voksne. Augst kom hjem fra børnehaven. Skide sur. Det har han det med at være for tiden. Han får derfor lov til at sidde og syde lidt af med en tegnefilm. Og jeg får frie ~~hænder~~ hånd (Anna er der jo stadigvæk) til at bikse en nem aftensmad sammen. Rugbrødsmadder. Men nu skulle vi altså spise. Det passede August svært dårligt. Ikke rugbrødsmadderne som sådan (det var først senere). Mere det faktum at ipad skulle slukkes og han skulle lette sin lille popo og joine os andre. Skrig, skrål og mange argumenter senere ender vi dog allesammen ved middagsbordet. Samtidig. PISSEHYGGELIGT! Hvis ikke det var fordi stemningsspoileren der er en Robert værdig, var med til bords. Den tålmodige far smører troligt en leverpostejsmad til den (lille) gamle gnavne mand. Spørger for en sikkerhedsskyld hver gang der skal tages en beslutning. Vil du have rødbeder på? 4? Skal de ligge ovenpå hinanden? Eller ved siden af hinanden? Skal jeg skære brødet i stykker? ALT! At lave en simpel leverpostejsmad til en 3-årig (eller bare leve sammen med én). 3-årig altså. Ikke leverpostejsmad. Forestiller jeg mig nogengange må være som at gå på kanten af en gletscher. Ét forkert skridt. Og du er doomed! Men den dygtige far lykkedes med projektet. Knægten var tilfreds. Husfreden var reddet! HALLELUUUUJA! KLASK! Den ene rødbede (ud af 6 på samme mad, ej at forglemme de syltede agurker og mayonaissen) gled af, inden maden nåede munden, og klaskede direkte på gulvet.

"NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJJJJJJJJJJJ!"

"Min mad er gået i styyyyyyyykkeeeeer"

"BUHUUUUUUUUU"

Faren (desperat) "Det gør ikke noget skat, vi lægger bare rødbeden op på maden igen. SEEEEE!"

"NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJJJJJJJJ!!!!"

"Min mad er gået i styyyyykkeeeeer!"

Ej okay, så er man altså heller ikke særligt løsningsorienteret. Dét var jeg. For en gangs skyld. Som ud af det blå (kun guderne ved hvor indskydelsen kom fra) rejser jeg mig op fra stolen. Stiller mig midt på gulvet og begynder (i langsomt tempo).

"HOOOOOOOVED SKUUUUUUUULDER KNÆÆÆÆÆÆÆ OG TÅÅÅÅÅÅ, KNÆÆÆÆÆÆ OG TÅÅÅÅÅÅÅ!"

Alt imens jeg meget entusiastisk har hele kroppen med i forestillingen.

"ØØØØJNE ØØØØØØØRE NÆÆÆÆÆÆEEEESE OG MUND"

"HOOOOOOOVED SKUUUUUUUULDER KNÆÆÆÆÆÆÆ OG TÅÅÅÅÅÅ, KNÆÆÆÆÆÆ OG TÅÅÅÅÅÅÅ!"

Anna er paf! Bastian kigger på mig og som i tegnefilm står der skrevet tværs over hans øjne "WHAT THE F...!!!???" Ikke desto mindre går der ikke mere end 20 sek, førend Bastian rejser sig (til min store overraskelse) og hopper med på næste vers (nu lidt hurtigere).

"HOOVED, SKUULDER, KNÆÆ OG TÅÅ, KNÆÆ OG TÅÅ!"

"ØØJNE, ØØRE, NÆÆSE OG MUND"

"HOOVED SKUULDER KNÆÆ OG TÅÅ, KNÆÆ OG TÅÅ!"

August er nu holdt op med at råbe. Vi, derimod, er ved at brække os af grin og det gør det ikke nemmere at tredje runde er på full speed.

"HOVEDSKULDERKNÆOGTÅKNÆOGTÅ"

"ØJNEØRENÆSEOGMUND"

"HOVEDSKULDERKNÆOGTÅKNÆOGTÅ"

Tårene trillede ned ad kinderne. Selv August trak på smilebåndet. YES! Den er hjemme. Tilbage til maden og den gode stemning. NOT!

"Min mad er gået i styyyyykkeeeeer!"

Men for ind i hede hule ostehaps. Her står man bogstaveligt talt på hovedet for dig og lige lidt nytter det! I give up. Men det gjorde Bastian ikke. Med et trylleslag blev han til en Smølf. Og det virkede!!!! August nægtede pure at tale med nogen af os. Mor og far altså. Men Smølfen? Jow joooow. Han kunne både få lov at smøre (den tredje) leverpostejsmad OG skære den ud til ham. Han fik sågar hevet informationer om dagen i børnehaven ud af den gnavne gamle mand. Ikke nok med det, fik smølf også lov til at børste tænder på ham OG putte ham.... Børn er sære!!!!! Hvad er det mærkeligste I nogensinde har gjort for at opretholde familliefreden? NÅRH ja og så var det dagen idag, at jeg tog Anna nøgen (med ble) i Frederiksberg centeret med min søde søde veninde og medbarslende. Hun skider igennem. Anna. Ikke veninden. ALT tøjet. Tilgengæld havde jeg glemt skiftetøjet. Så med nøgen baby smuttede jeg i Tinderbox for at skaffe backup. Akkompagneret af lige dele "Har du glemt at give dit barn tøj på? -RAVNEMOR!" og "Har dit barn feber? Og så tager du det med i storcenter? RAVNEMOR!" blikke. Følte jeg et udtalt behov for at fortælle (højt) samtlige på vores vej at det altså var "FORDI VI HAR HAFT ET UHELD OG ER LØBET TØR FOR BACKUP TØJ! IKK!":-). Iøvrigt til stor underholdning og en enkelt high five fra en mand der stod ved siden af mig i Tinderbox da jeg betalte. Sådan sørger jeg for at underholde mig (og resten af Frederiksberg Centeret) på en helt almindelig torsdag. Klem Mama C p.s. Bonus info. Bastians aftensmad bestod af 3 leverpostejsmadder (den ene hans egen, de to andre dumpet af August) og en makrelmad (August´s)